Af heilpraktiker Arvin Larsen
Angstmennesket
(relaterer til ubalance i kønskirtler/rodchakra)
Følelsesmæssige & mentale indikationer
Primære psykiske indikationer:
Menneskeskyhed, angst, panik, depression, afmagt, tvangstanker, skyldfølelser.
Sekundære psykiske indikationer:
Manglende selvcentrering, manglende grænsesætning, selvdestruktivitet, koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, hyperaktivitet, spiseforstyrrelser, håbløshed, afmagt, opgivelse, angst, depressioner, psykoser, aggressioner, mani og ved uafbalanceret sympatisk/parasympatisk dominans.
Fysiske indikationer
Akutte og kroniske ubalancer i æggestokke/testikler, menstruationscyklusforstyrrelser, blødningsforstyrrelser, fibromer (muskelknuder i livmoder), endometriose (sygdom med menstruationssmerter), barnløshed, klimakterielle symptomer (hedestigninger, svedeture, psykisk uligevægt), svage slimhinder, nedsunken livmoder, inkontinens, kroniske blærebetændelser, nedsat seksualfunktion, osteoporose (knogleafkalkning), træthed, dårlig sædkvalitet, svag muskelrestitution, og kraftesløshed.
Angst er også kendt for at være årsag til psykosomatiske stresssygdomme så som hovedpine, rygsmerter, nakkesmerter, kolde hænder og fødder, søvnløshed, for højt blodtryk, hjerteuro, svimmelhed, allergier, eksemer, autoimmune sygdomme, bindevævslidelser, epilepsi, kronisk træthed etc.
Psykologiske årsager
Barnet har som spæd oplevet at blive skubbet ud af fællesskabet, når det gav udtryk for basale fysiske og psykiske behov. Barndommen har været fattig på fysisk berøring. Dette har både truet barnets fysiske og psykiske overlevelse og etableret en grundlæggende dødsangst for at reagere på egne behov.
Adfærdsprogrammer & mulige livskonsekvenser
Det voksne menneske lider af selvundertrykkelse og er oftest meget fjern fra sine egne følelser og behov. Tør ikke tage imod kærlighed og berøring, føler sig utryg sammen med andre og bange alene. Fokuserer på overlevelse, fakta, økonomi og fremtid. Sindet og sanserne arbejder på højtryk for at sikre sig mod alverdens trusler og situationer. I barndommen dominerer det sympatiske nervesystem (flugt/kamp-nervesytemet), men allerede som ung begynder nerveenergien at svigte hvorefter resten af livet leves på et svagt stimulerende parasympatisk nervesystem (fordøjelsesstimulerende nervesystem).
Deres tanker mangler ofte rod i virkeligheden, og deres verdensbillede bærer præg af enkle og kategoriske forestillinger.
Disse mennesker lever ofte alene, men kan ikke klare sig uden tætte bindinger til søskende, børn eller de sociale myndigheder.
Hvad arbejdsmarkedet angår, vil de ofte være førtidspensioneret pga. af deres sygdom.
Andre kendetegn for dette adfærdsprogram er angstneurose, pillemisbrug, og alkoholisme.
Forløsende erkendelser & korrigerende adfærdsprogrammer
Det skal erkendes at den faktuelle virkelighed er gammel arv fra forfædrenes dødsangst. I tider med fødeknaphed har vores forfædre forsøgt at sikre deres overlevelse, ved at undertrykke basale og fysiske behov. Når krybben er tom, bides hestene hvorved også den psykiske overlevelse begrænses. Barnet lærer altså, at egne behov, enten de er fysiske eller psykiske, udløser en trussel over for dem selv og deres familie. Som en truet mus, vælges strategien; At ligge helt stille, for at undgå rovdyrets opmærksomhed. Enhver bevægelse eller lyd undertrykkes i forsøget på at bevare livet. Denne selvundertrykkende adfærd er imidlertid en trussel mod deres eget liv, hvilket resulterer i en endnu større opbygning af dødsangsten. I forlængelse af dette adfærdsprogram opstår der nogle sekundære problemer i nervesystemet. Ud over den sympatiske dominans lærer man også nervesystemet at virke mod sig selv (autonome sygdomme). Endelig skal nævnes at sindet fyldes med al den aktivitet, som kroppen skulle have udlevet. Dette medfører en hel del kompenserende forestillinger, ligesom sindet konstant producerer en række illusoriske skræmmebilleder, for at fastholde passiviteten og den falske tryghed. Den forløsende erkendelse er derfor, at tryghed kun kan opstå hvis vi opgiver passivitet og kontrol. Den som frygter for livet, skal altså miste det. Slutteligt bør angstmennesket bryde den negative overbevisning om knaphed i universet, ligesom det skal erkendes, at livet er evigt.
