Af heilpraktiker Arvin Larsen

Det glædesløse menneske
(relaterer til ubalance i binyrerne/Indre hara chakra)

Følelsesmæssige & mentale indikationer

Primære psykiske indikationer:
Mangel på vækst, livslyst, glæde, skabertrang, kreativitet, seksualdrift og tilfredsstillelse ved noget i livet.

Sekundære psykiske indikationer:
Manglende ambitioner, mindreværd, selvmedlidenhed, afmagt, nervøsitet, føler at alt er nyttesløst, mangler spontanitet, personlig frihed, nysgerrighed og inspiration.

Fysiske indikationer:
Akutte og kroniske ubalancer i binyrerne. Højt blodtryk, ekstra hjerteslag, hurtig puls, lav puls, udsættende menstruation, nedsat seksualfunktion, træthed, appetitløshed, spiseforstyrrelser, lavt blodsukker, osteoporose (knogleafkalkning), pigmenteringer af huden, tarmspasmer (kolik), stressbetingede stofskiftelidelser, tidlig ældning, væskeforstyrrelser, ødemer, nedsat immunforsvar, kroniske betændelser, autoimmune forstyrrelser, bindevævslidelser, gigt, allergier, eksemer, Addisons sygdom, Cushings sygdom og Conns syndrom.
Denne profil kan endvidere udvikle psykosomatiske stresslidelser så som, hovedpine, rygsmerter, nakkesmerter, søvnløshed, rystende hænder, nervøsitet, overdreven svedproduktion, fedme, sukkertrang, for lidt mavesyre, mavekatar, mavesår og andre tarmlidelser, anoreksi og andre spiseforstyrrelser etc.

Psykologiske årsager
Barnet har oplevet mangel på redskaber og hjælp til manifestation af sin egen virkelighed. Barnets egen verden, initiativ, nysgerrighed og kreationer er blevet negligeret, afvist eller undervurderet. I stedet er barnet blevet afkrævet at dygtiggøre sig for at udvikle netop de kvaliteter, som forældrene havde brug for.

Disse børn er udsat for en alt for stor personlighedsregulering og begrænsning i deres frie udfoldelse. Hver gang barnet følger sin naturlige, originale og spontane impuls, bliver det korrekset af forældre, som enten vil have, at de udfører tingene på en anden måde , eller gør noget helt andet. Resultater, krav, forventninger og ambitioner kvæler barnets egne visioner, glæde og lyst. Hver gang barnet efterlever forældrenes ambitioner, modtager det ros og anerkendelse, når de stritter imod kritiseres det. Til sidst oplever barnet at, energi, leg, lyst (seksualitet), spontanitet og udforskning koster mere end den tilfredsstillelse, som kan høstes af anstrengelsen. Derved er glæden, udviklingen og energien, som kommer tilbage fra et vellykket projekt uden for rækkevidde. Til sidst kapitulerer barnet, og lever op til forældrenes ambitioner.
Hvis faderen korrekser, forventer og stiller krav mister barnet lysten og kontakten til de maskuline aspekter, hvis moderen korrekser, mister barnet lysten og kontakten til de feminine aspekter i tilværelsen.
Der findes selvfølgelig mange andre grunde til tab af glæde og virketrang. Et barn mister lysten og glæden hvis det føler sig uelsket, uønsket, utrygt eller bliver kritiseret og misbrugt.

Adfærdsprogram & mulige livskonsekvenser
Dette menneske vil ofte udvikle en al for kritisk holdning over for sit eget liv og tilværelsen. Utilfredsheden skyldes i mindre omfang selve livet, men snarere følelsen af, at livet ikke er selvvalgt.  
Det glædesløse menneske vil således hverken drages mod sit eget indre eller forhold i den ydre verden. Faktisk venter disse mennesker ofte på den store dag, hvor livet rinder ud  – en dag mange af dem ser frem til, i håbet om, at livet efter døden er mere værdifyldt, berigende og meningsfyldt.

Ud over generel glædesløshed og ulyst, lider denne profil ofte af en klassisk følelse – nemlig den, at selv om alle andre er tilfredse med deres evner eller ydelser, oplever de ingen glæde ved at have tilfredsstillet andre. Dette er synd, idet mange af disse mennesker faktisk er dygtige og kompetente, hvilket burde give dem grund nok til at glædes ved dem selv. Deres mangel på glæde over tilværelsen, samt følelsen af, at fremtiden ikke indeholder noget, som er værd at længes efter, bringer ofte disse mennesker ud i depression. I ekstreme tilfælde vælger disse mennesker selvmord, og efterlader deres pårørende uforstående overfor, at de forlod denne verden.

Grunden til den glædesløse tilværelse skal ses i lyset af det livsspild, som har tegnet det meste af deres tilværelse. Her tænkes på, at de livet igennem kun har udlevet forældrenes eller omverdenens ambitioner. Dette har sikkert været til stor gavn for omverdenen, men ikke haft den samme værdi for barnet selv. Det er derfor ikke svært at forstå ulysten og den knægtede skabertrang i det glædesløse menneskes indre.

Ikke alle behøves at være lige domineret af dette adfærdsprogram. Afhængigt af barndommens traumer kan man opleve, at disse mennesker kun udvikler ulysten i dele af deres personligheder. Dette betyder, at mens personen kan glædes og frydes over at arbejde med fysiske gøremål, føler denne person måske ingen lyst eller seksuelt begær efter sin ægtefælle. Afhængigt af barndommens heldige eller uheldige projekter, faderlige eller moderlige ambitioner, støtte eller fiaskoer, udvikles sider med lyst eller ulyst. Disse mennesker vil naturligvis bringe arven videre til deres egne børn, idet DERES børns liv giver dem muligheden for at indfri de tabte drømme.

Forløsende erkendelser & korrigerende adfærdsprogrammer
Det skal erkendes, at forældrenes tendens til at designe børnenes verden og værd, hænger sammen med forfædrenes bitterhed over deres eget tabte liv. Muligheden for, at deres børn kan indfri og kompensere for deres eget spildte liv, dikterer altså denne programmering af børnene. 
Disse mennesker skal selvfølgelig forstå at tabet af deres tilværelse, kun handler om deres fortsatte afvisning af lysten i deres eget liv. Den manglende kontakt til lystfølelsen skyldes fastlåsningen i deres mentale fokus på livets begrænsninger. Den forløsende erkendelse er derfor, at ser du intet der giver dig lyst, begær eller glæde er det ikke livet som det er galt med, men din egen blindhed. Ledetråden er altså at fokusere på sit eget fokus.