Af heilpraktiker Arvin Larsen
Det inkompetente menneske
(relaterer til ubalance i hypothalamuskirtlen/pande chakraet)
Følelsesmæssige & mentale indikationer
Primære psykiske indikationer:
Dårlig indlæring, dårlig forståelse, dårlig hukommelse, koncentrationssvag, mangel på interesser, idéfattig, svag orienteringsevne, manglende overblik, ulogisk adfærd, manglende ydre ambitioner, visioner og skabelyst.
Sekundære psykiske indikationer:
Mangel på livslyst, fokusering, behovsfornemmelse, livsglæde, selvkontrol, identitetsfølelse og socialiserings vanskeligheder.
Fysiske indikationer:
Alle akutte og kroniske ubalancer i hypothalamuskirtlen herunder forstyrrelser i sult og tørstcentret, lugt- og smagssanserne, respirationscentret. Den psykologiske profil kan også være årsag til overvægt, fedme, anoreksi, bulimi, svage slimhinder, afkalkning af knogler, impotens, kroniske infektioner, blodtrykslidelser, alle former for allergier, bindevævslidelser og autoimmune forstyrrelser.
Følelsen af inkompetence kan endvidere give stresssymptomer så som hovedpine, nakkespændinger, rygsmerter, koncentrationsproblemer, indlæringsproblemer, ordblindhed mm.
Psykologiske årsager
Barnet har været fysisk og mentalt understimuleret, samt manglet udfordringer og eksperimentelt råderum. Forældrene har afvist eller straffet barnet når det udviste sin nygerrighed og spørgelyst.
Typisk skyldes forældrenes afvisning, mangel på overskud, egne skuffelser eller et misforstået forsøg på at redde barnet fra nederlag. Ofte vil forældrene straffe ved at projektere sine egne skuffelser over på barnet, når de forsøger at fremlægge egne visioner og drømme. Denne ubevidste mekanisme lærer barnet, at jo mere nysgerrig og videbegærlig det optræder – jo mere slår forældrene mulighederne i stykker. For at beskytte drømmene og dermed udviklingen, lærer barnet altså at afvise visionerne.
Adfærdsprogram & mulige livskonsekvenser
Som ung eller voksen vil disse mennesker ofte leve en indskrænket og minimalistisk tilværelse. De magter ikke forandringer, og vil helst have at livet forløber uden nogen form for spontanitet eller udfordring.
Disse mennesker mangler næsten alle kompetencer. For at undgå yderligere fiasko læner de sig op af ”erstatningsforældre”. De gør sig afhængige af deres nærmeste, og accepterer at fungere som andres slaver og håndlangere. Deres prostitution sikrer dem en beskyttet plads i tilværelsen, men samtidig lever de i et åndeligt fængsel. Konsekvensen af denne tilværelse er derfor stagnation i deres personlige udvikling, psykisk død samt akkumulering af angst og vrede. Vreden, som ikke udleves er oftest rettet mod dem selv og deres uduelighed eller optræder som jalousi.
Da der naturligt vil være mange udækkede og indestængte behov i patienten, resulterer dette i misundelse og kritik af omverdenen. Denne kritik og nedgøring af andre og deres tilværelse tjener kun én ting – nemlig, at de fortsat kan retfærdiggøre deres egen undertrykkelse af det begær og de behov, som aldrig blev udlevet.
Selv om de fleste mennesker med dette adfærdsmønster ikke modnes synderligt meget mht. de kognitive evner, er der dog enkelte, som udvikler deres intelligens inden for et specielt felt. Dette kunne f.eks. være inden for sommerfugle, kosmologi, matematik, it-verdenen eller lignende. Andre udlever hele deres intellekt indenfor viden om frimærker, mens nogle samler på souvenir.
Et mindretal af disse patienter finder sig en guru, der kan diktere og vejlede dem på deres vej gennem et strengt og asketisk liv.
Forløsende erkendelser & korrigerende adfærdsprogrammer
Det skal erkendes, at den manglende udvikling skyldes forfædrenes fiaskoer, skuffelser, og mangel på livslyst. Ofte vil de tidligere generationer være præget af en fejlslået tilværelse, som aldrig levede op til forfædrenes forventninger og drømme. Dette har medført en projektion af ubevidst ulyst og kritik af tilværelsen generelt. Ved at nedgøre tilværelsens værdier, muligheder og visioner retfærdiggøres samtidig, at det er formålsløst, at være nysgerrig og videbegærlig. Børn af sådanne forældre er altså blevet tvangsfodret med følelsen af at alt andet end forældrenes livsindhold er uinteressant. Denne strategi og misbrug af børnene fra forældrenes side giver dem ubevidst en bekræftelse på ”værdien” i deres egen fattige tilværelse.
Den uheldige konsekvens er imidlertid, at jo mere vi reducerer vores adaption til tilværelsen på grund af subjektive forstyrrelser, jo mindre forstår vi – og jo mindre vi forstår, jo mindre kan vi adaptere. Den forløsende erkendelse er derfor, at intelligens, visdom og kompetence kun kan opstå ved en objektiv, åben tilgang til livet som ikke undertrykkes af en subjektiv og dømmende forudindtagethed.
