Af heilpraktiker Arvin Larsen
Det kaotiske menneske (relaterer til ubalance i hypofysen/hals chakraet)
Følelsesmæssige & mentale indikationer
Primære psykiske indikationer:
Dårlig kommunikation, ustruktureret liv, energispild, lappeløsninger, overfladiske værdier, kaos, uorden, manglende styring, dårlig organisation og ledelse.
Sekundære psykiske indikationer:
kommunikationsproblemer (herunder stammeproblemer, formuleringsproblemer og misfortolkninger), manglende situationsfornemmelse, manglende overblik, koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer etc.
Fysiske indikationer:
Akutte og kroniske ubalancer i hypofysen. Da hypofysen er en overordnet kirtel, kan en ubalance i hypofysen være ansvarlig for stort set alle lidelser i organismen. Primært vil ubalance i hypofysen kunne medføre vækstforstyrrelser, kønsmodningsforstyrrelser, diabetes insipidus (hypofyselidelse, der i symptomerne minder om sukkersyge), nattevædning, stofskifteforstyrrelser, struma, Simmonds sygdom, Addisons sygdom, Cushings sygdom, Conns sygdom, autoimmune sygdomme samt kønshormonelle ubalancer.
Indre psykologisk kaos kan endvidere medføre udtalt træthed, Følelsen af at være overflødig kan endvidere give stresssymptomer så som alm. hovedpine, nakkespændinger, rygsmerter, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, stofskiftelidelser og autoimmune lidelser.
Psykologiske årsager
Barnet har gennem barndommen levet et grænseløst liv, ingen autoritet, ingen regler, ingen faste skemaer, ingen konsekvenser, ingen konfrontationer. Barnet har levet uden læren om årsag og virkning. Forældrene er typiske konfliktsky og ansvarsflygtende.
Adfærdsprogram & mulige livskonsekvenser
Som ung og voksen vil disse mennesker opleve den ene konfrontation efter den anden. Alt hvad de skaber vil blive ødelagt, og hver gang kommer det som en overraskelse for dem.
De føler sig som jaget vildt i samfundet, og finder indimellem et offer som de kan afreagere på. Disse ofre er desværre oftest ægtefælle eller børnene dvs. de forsvarsløse og omsorgsfulde.
Deres adfærd er decideret barnlig og af samme grund høster de sjældent forståelse, hjælp eller omsorg fra deres medmennesker
De vil altid tage den nemme vej og springe over hvor gærdet er lavest. Deres tilværelse vil være præget af kaos, rod og konflikter. Ofte vil de komme i konflikt med loven, og opleve afskedigelser på arbejdsmarkedet. De vil sjældent udrette noget, og lever med halvfærdige projekter og gøremål.
Grundet disse adfærdsmønstre, vil de søge den lette underholdning for at kompensere for det besværlige og hårde liv. Dette medfører oftest et misbrugsproblem, ludomani eller en tur i fængslet.
Som afledning på deres problemer retter de deres vrede mod autoriteter, samfundslove og lign. I det hele taget vil disse mennesker være præget af vrede og irritation overfor enhver modstand de måtte møde. I alvorlige tilfælde udvikler de paranoide tilstande og oplever at deres telefoner og hjem bliver aflyttet af myndighederne.
Forløsende erkendelser & korrigerende adfærdsprogrammer
Det skal erkendes at den manglende evne til struktur og egen grænsesætning udspringer af forfædrenes angst for at miste friheden. Denne angst er startet i familier, som har været tvunget til at arbejde hårdt for overlevelsen. Smerten over tabet af friheden er efterfølgende blevet projekteret ud på autoriteter og tilværelsens gøremål. Uheldigvis vil sådanne projektioner umuliggøre, at vi som mennesker kan generhverve vores egen autoritet og selvbestemmelse. Den forløsende erkendelse er derfor, at sand frihed først opstår, når vi tør opgive den til fordel for ansvar.