Af heilpraktiker Arvin Larsen
Det selvudslettende menneske
(relaterer til ubalance i hypofysen/Indre hals chakra)
Følelsesmæssige & mentale indikationer
Primære psykiske indikationer:
Manglende standpunkter, ingen holdninger, eftergivende, tilpassende, vigende adfærd, social fobi, OCD, tvangsneuroser, stagnation, destruktiv selvkontrol, negative overbevisninger, indre vrede, afsky.
Sekundære psykiske indikationer:
kommunikationsproblemer (herunder stammeproblemer, formuleringsproblemer og misfortolkninger), udpræget generthed, indtager betragterens og lytterens rolle, situations- og handlingslammet, tyngende skyld og samvittighedsproblemer etc.
Fysiske indikationer:
Akutte og kroniske ubalancer i hypofysen. Da hypofysen er en overordnet kirtel, kan en ubalance i hypofysen være ansvarlig for stort set alle lidelser i organismen. Primært vil ubalance i hypofysen kunne medføre vækstforstyrrelser, kønsmodningsforstyrrelser, diabetes insipidus (hypofyselidelse, der i symptomerne minder om sukkersyge), nattevædning, stofskifteforstyrrelser, struma, Simmonds sygdom, Addisons sygdom, Cushings sygdom, Conns sygdom, autoimmune sygdomme samt kønshormonelle ubalancer.
Denne profil kan endvidere udvikle udtalt træthed, mavesår, morbus chron, Collitis ulcerosa, kronisk forstoppelse, divertikler (udposninger på tyktarmen), sclerose og celleforandringer.
Psykologiske årsager
Barnet har været skydeskive for omverdenens projektioner, skyldfølelser og vrede. Det har manglet humanitet, tilgivelse og forståelse. Ofte er barnet blevet straffet for negative motiver som det aldrig har haft.
Adfærdsprogram & mulige livskonsekvenser
Som ung og voksen vil dette menneske lide af skyldfølelse, selvhad, bitterhed og selvdestruktion. De frygter ofte at være, eller blive årsag til ulykker og tab. De lever med enorme negative overbevisninger, som dagligt tvinger dem til at effektuere deres pligter – ikke for at få anerkendelse, men for at undgå katastrofer af enhver slags. De lever deres liv på indre tvang, og føler ingen glæde eller tilfredsstillelse ved noget som helst. Dog er der altid en ting de ser frem til – tiden alene. Kun i deres ensomhed kan de finde fred og tryghed.
Selv om det ville være naturligt, at disse mennesker vendte deres vrede ud mod verden, sker det så godt som aldrig. Det er fuldstændigt umuligt at få et godt skænderi, eller et forfriskende modspil. Nej – disse mennesker tager hellere endnu en ydmygelse og vender vreden mod dem selv. Dette adfærdsmønster skaber meget alvorlige sygdomme, og forkorter ofte deres liv.
Grundet ovenstående, vil disse mennesker ofte opleve, at deres ægtefælle forlader dem pga. kedsomhed og mangel på udveksling. Egentlig er det forståeligt, idet, deres tilværelse og personlighed er så rutinepræget, at man ikke kan kende forskel på i dag og i morgen. Spontanitet er fuldstændig udelukket og deres tvangshandlinger er forudsigeligheden selv.
Deres arbejde vil de derimod ofte beholde, og mange har gennem tiden fået et guldur for lang og tro tjeneste.
Selv om disse mennesker er selvudslettende og konfliktsky, er der desværre en lille, men betydelig undtagelse – nemlig deres børn. Al den vrede, som skulle have været afleveret på arbejdspladsen, til familien eller venner, bliver projekteret ind i det selvudslettende menneskes egne børn. Desværre sker det også tit, at børnene må stå model til den vrede, som gennem årene ikke har kunnet aflades andre steder. Netop denne adfærd får mønstret til at gentage sig generation efter generation.
Forløsende erkendelser & korrigerende adfærdsprogrammer
Det skal erkendes, at konfliktskyheden, kontrollen og den selvudslettende adfærd er en arv fra forfædrene. Angsten for konflikter er en underlig størrelse. Konfliktskyhed kan skyldes angst for at dø, angst for at miste dem man holder af, angst for at gøre livet endnu værre, angst for at miste anerkendelse etc. Overordnet handler konfliktskyhed altså om angsten for at miste mere end man vinder. I forsøget på ikke at miste mere, undertrykker disse mennesker konstant deres eget liv. Faktisk har de oplevet, at jo mere de undertrykker sig selv og jo mindre synlige de er, jo mere gevinst opnår de. Eller sagt med andre ord, hvis skydeskiven er mikroskopisk er den sværere at ramme. Det uheldige er blot, at de på lang sigt skyder sig selv. Undertrykkelsen af deres liv vil i tillæg fylde deres indre med selvhad, skyldfølelse og skam.
Grunden til at disse familier oplever, at konflikter giver tab, handler ikke så meget om selve konflikten, men snarere om måden den forløber på.
Hvis vi lærer, at en konflikt er lig med aggression, krig og kamp, vil vi altid vise samme attitude når vi fremlægger vores utilfredshed. Dette tvinger modparten til at reagere på samme måde, hvorved begge parter taber, føler skyldfølelse, vrede og dårlig samvittighed. Konfronterer vi derimod omverdenen på en blid, kærlig og varm måde, vil responsen aldrig kunne gøres op som tab. Den forløsende erkendelse er derfor, at angsten for destruktive kræfter og konflikter kun opstår, når man opsøger modstanden i sig selv og andre.
