Af heilpraktiker Arvin Larsen

Det sindslidende menneske
(relaterer til ubalance i pinealkirtlen/krone chakraet)

Følelsesmæssige & mentale indikationer

Primære psykiske indikationer:
Angst, psykoser, maniodepressive tilstande, vrangforestillinger, skizofreni, personlighedsspaltning, reduktionistisk tankegang, simpel og indskrænket verdensbillede.

Sekundære psykiske indikationer:
Depressioner, apati, manglende jordforbindelse, manglende lykke, mangel på livsretning, manglende livskraft, manglende samhørighed, manglende bevidsthed/klarhed, psykologiske stagnationer, spiseforstyrrelser, alkoholisme, stofmisbrug, ludomani, sygelig religiøsitet, mm.

Fysiske indikationer:
Alle akutte eller kroniske forstyrrelser i pinealkirtlen, herunder ved for tidlig eller for sen kønsmodning, menstruationscyklusforstyrrelser, klimakterielle sygdomme, fibromer, endometriose, tidlig ældning, søvnløshed, jetlag, vinterdepressioner og forårsdepressioner, stress, psykosomatiske sygdomme, autoimmune sygdomme og celleforandringer. Da pinealkirtlen overordnet kontrollerer alle kirtlerne i hormonsystemet gennem frigørelsen af hormonet melatonin, vil ubalance i samtlige kirtler kunne udspringe af pinealkirtlen.

Ubalance i pinealkirtlen kan endvidere give stresssymptomer så som hovedpine, nakkespændinger, rygsmerter, koncentrationsproblemer, indre uro, samt et utal af forskellige forstyrrende fornemmelser i kroppen, der både kan opleves som brændende fornemmelse, smerter, føleforstyrrelser, borende blitz smerter samt periodiske kulde/varme fornemmelser.
 
Psykologiske årsager
Barnet har været udsat for psykisk og/eller fysisk tvang og vold – herunder psykisk og fysisk incest. I andre tilfælde kan forældrenes egen dårlige psykiske tilstand være så dominerende for barnets trivsel, at de ikke kan værne sig mod den ulidelige, negative, depressive eller angstfyldte atmosfære. Da børns følelsesmæssige sanseapparat ofte er meget fintfølende og sårbart, kan forældrenes psykiske dårlige vibrationer opleves som et sort hul, der suger alt livet ud af barnet.

Adfærdsprogram & mulige livskonsekvenser
Dette menneske vil tidligt i livet udvikle alvorlige psykiske problemer. Deres sanseapparat vil automatisk søge tilflugt til en anden virkelighed, for at undgå den smertefulde konfrontation med den invaderende verden. Ved alvorlige traumatiske oplevelser, vil patienterne psykologisk helt forlade denne verden. Dette resulterer i psykoser, sindssyge, skizofreni mm. Er de traumatiske belastninger mindre vil deres sanser ”kun” forsøge at kompensere med vrangforestillinger, paranoia og maniodepressive tilstande.

Sjælelige sygdomme og sanseforvridninger som ovenfor beskrevet, udvikles når sindet forsøger at beskytte mennesket mod smerte. Når et barn udsættes for et traume har sindet to muligheder. Enten forsøger barnet at flygte ind i en kompensatorisk idylliseret drømmeverden, eller konstruerer en anden fjendtlig forestilling af virkeligheden, som kan opretholde flugten fra den egentlige trussel. Af to onder, er det altså mere trygt at skabe sin egen frygtverden, end at opleve den rigtige ondskab.

Ikke alle traumer behøver at udløse alvorlige sindsforstyrrelser. Derfor vil en del af disse mennesker kun lide af mindre sanseforvridninger eller illusoriske kompensationer.
Ved mindre belastninger skærpes eller reduceres sanserne afhængig af fordele eller ulemper. Sanserne skærpes i de forhold, hvor en forudviden eller sjette sans kan afværge yderligere overgreb. Derimod reduceres sanserne hos de patienter, som ikke kan afværge konfrontationerne. Dette ses blandt andet ved hysteriske neuroser, hvor patienterne kan udvikle blindhed. Nogle gange lykkes det også patienterne at udvikle lammelser i forsøget på at hindre andres kontrol over deres krop.

Det siger sig selv at mennesker, der er alvorligt ramt af en traumatisk barndom senere i livet vil blive administreret af psykofarmaka, behandlingssektoren og den offentlige forsorg.

Endeligt skal nævnes, at de mennesker, som ikke udvikler sindsforstyrrelser oftest bringer arven og traumerne videre til deres egne børn, ved at gentage de ulykkelige handlinger.

Forløsende erkendelser & korrigerende adfærdsprogrammer
Det skal erkendes, at forældrenes utilgivelige adfærd, skyldes en arv fra forfædrenes fortrængning af deres sjæl. Evolutionen har en naturlig retning mod en stadig større forædling af de menneskelige kvaliteter. Denne udvikling kræver en konstant udvidelse af bevidstheden, som derfor transformeres generation efter generation. Hvis vi generation efter generation, modsætter os denne udvikling gennem afvisninger af vores inderste etik, moral og samvittighed, vil vi langsomt miste sjælen. Jo mere vi distancerer til sjælen, jo mere vil vi ubevidst forsøge at erobre andres liv/sjæl. På denne måde udvikles et narkotisk forhold til andre mennesker. Specielt børn indeholder stor åbenhed til sjælen, hvorfor disse sjælsløse mennesker ofte misbruger børnene i deres forsøg på at fylde sig med livets essens. Det narkotiske misbrug er sammenligneligt med narkomanens behov for heroin. Trangen til at stjæle er derfor uimodståelig for disse forældre. Dette skal dog ikke undskylde deres forbrydelser, blot forklare hvorfor denne adfærd optræder – selv overfor egne børn.
Med hensyn til behandlingen de stakkes mennesker, som mere eller mindre har forladt vores verden, eller forsøger at kompensere og flygte fra smerten, bliver man nødt til at forstå, at de ikke kan helbredes så længe truslen mod dem opretholdes. Dette betyder desværre, at kun ganske få behandlere er i stand til at hjælpe, idet få psykologer og psykiatere magter at give patienterne en uselvisk og hjerteren behandling. Hvis det lykkes at få patienten til at reinkarnere, vil resten af behandlingen bestå i at få patienten til at fokusere og korrigere deres sanser, således at de igen forenes med en virkelighed, der fylder dem med tryghed, kærlighed og håb. 
Derimod er de sindslidende mennesker, som ikke helt har forladt os eller udviklet en sindslidelse, meget vigtige at hjælpe/stoppe, inden de selv går på jagt for at kompensere for den del af deres sjæl, som forældrene stjal. Hvis vampyrer findes, skal de altså findes blandt disse personer.

Ønsker et sindslidende mennesket at etablere kontakten til deres sjæl igen, skal deres forvredne sansning og tab af udvikling altså reetableres. Den forløsende erkendelse er derfor, at sjælen forlader os, når vi ikke retter sanser og udvikling mod liv og forædling.