Hjælp nyrerne – og værn dig mod en lang række livsstilssygdomme
Frygt, angst, bekymring og stress øger stofskiftet og proteinomsætningen. Resultatet er øget urinstof og urinsyre i blodet. Psykisk balance i følelseslivet, samt mådehold med syredannende fødeemner er faktorer, som reducerer nyrernes belastning. Udover autoimmune lidelser, hører forhøjet blodtryk og type 2 diabetes til blandt nyrernes værste fjender.

 

 

 

 

Af Heilpraktiker Arvin Larsen

Hjælp nyrerne – og værn dig mod en lang række livsstilssygdomme
Mange af de symptomer som vi plages af i hverdagen, kan stamme fra nedsat funktion af nyrerne. Nyrerne kan rammes af mange forskellige sygdomme og tilstande. I denne artikel har jeg indledningsvist valgt at beskrive de vigtigste funktioner i nyrerne, herefter følger en gennemgang af symptomer og nyresygdomme ligesom jeg slutteligt gennemgår nyrernes relation til sind og følelser.

Lidt overordnet om nyrerne
Nyrerne er to parrede organer, som hver er 10-12 cm lange og vejer omkring 175 gram. De har en karakteristisk rødbrun farve, og ligger placeret op ad bagerste bugvæg bag leveren på højre side og milten på venstre side.

I nyren deler nyrearterien sig i stadig mindre grene, som til sidst ender i en karnøgle, som kaldes glomerulos (nyrelegemerne). I glomerulos udfiltreres væske og stoffer fra blodet og føres frem til et langt fint rør, som kaldes tubulus. I tubulus koncentreres og modificeres den udfiltrerede væske, inden den udskilles som urin. Glomerulos og tubulus udgør tilsammen et såkaldt nefron, og hver nyre indeholder ca. 1 mill. nefroner.

Nyrerne renser på et døgn ca. 1800 liter blod, hvoraf ca. 140 liter udfiltreres til tubuli, der ender som ca. 1,5 liter urin, mens resten tilbageabsorberes til kroppen. Koncentrationen af urinstof bliver på denne måde 50 gange højere i urinen end i blodet.

Nyrerne renser ca. 1800 liter blod i døgnet. Nyrerne filtrerer og udleder bl.a. urinstof, kreatinin, urinsyre, fosforsyre og medicinrester. Symptomer ved nedsat nyrefunktion kan bl.a. være blodtryksproblemer, gigt, nyresten, blodmangel, ødemer, åndenød, svækket immunforsvar, hudproblemer, hovedpine, kløe, appetitløshed, kvalme, diarre, svimmelhed, træthed, bleghed, ryg- og lændesmerter samt muskelkramper.

 

 

 

 

 

 

 

Nyrernes vigtigste opgave er at regulere blodets sammensætning af vand og salt samt udskille affaldsstoffer, hvoraf det væsentligste er urinstof, som dannes i leveren ved nedbrydning af proteiner. Der findes flere synonymer for urinstof, som derfor også benævnes urea samt carbamid.
Et andet affaldsstof som nyrerne tager sig af er kreatinin. Kreatinin dannes i musklerne og er et nedbrydningsprodukt fra musklernes energireservestof, som kaldes kreatinfosfat. Kreatininniveauet er korrelateret til muskelmassen, ligesom et større indtag af proteinholdig mad vil øge kreatininniveauet.

Affaldsstoffet urinsyre er slutproduktet i nedbrydningen af alle proteiner, herunder også vegetabilske. Urinsyre opstår ved nedbrydning af puriner, og da puriner bl.a. indgår i DNA og RNA i form af guanin og adenin, vil nedbrydningen af vores egne celler også øge urinsyrekoncentrationen i blodet. Hvis urinsyrekoncentrationen i blodet er større end nyrerne kan nå at udskille, kan urinsyren udfældes i leddene i form af urinsyrekrystaller hvormed urinsyregigten (Artritis urica, podagra) indtræffer.

Fosforsyre hører også til de uønskede affaldsstoffer. Fosfor indgår i cellernes membraner, blodets transportproteiner ligesom fosfor indgår i hjernen og nervernes fedtvæv. Endvidere indgår fosforsyre i vores cellekerners DNA. Sidst skal nævnes svovlsyre, som også skyldes proteinstofskiftet.

Udover filtrering og udledning af affaldsstoffer indgår nyrerne i regulationen af blodtryk ved hjælp af hormonet renin, som fremmer dannelsen af binyrernes aldosteron. En velfungerende nyrefunktion er også vigtig for aktivering af D-vitaminet idet D-vitamin først omdannes i leveren til 25-hydroxy-D-vitamin, som igen omdannes i nyrerne til 1,25-dihydroxy-D-vitamin, der er det egentlige aktive D-vitamin/hormon. Også dannelsen af nye røde blodlegemer er afhængig af nyrefunktionen. Dette skyldes at nyrerne, der danner det knoglemarvsstimulerende hormon erytropoitin også kendt som EPO.

Symptomer på forringet nyrefunktion
Listen af sygdomme eller symptomer, som kan stamme fra nyrerne, er derfor meget lang, og kan handle om alt lige fra knogleskørhed, hjerteproblemer, kræft, blodtryksproblemer, gigt, nyresten, blodmangel, ødemer (væskeophobninger), åndenød, svækket immunforsvar, hudproblemer, hovedpine, kløe, appetitløshed, kvalme, diarre, svimmelhed, træthed, bleghed, ryg- og lændesmerter, muskelkramper samt øget blødningstendens mm.

Nyresten
Risikoen for at få nyresten er 10-15 % for mænd og 3-5 % for kvinder. Dvs. næsten en ud af fem mænd og én ud af 20 kvinder får nyresten. Har man én gang haft nyresten, er der 50 % risiko for at danne sten igen inden for de næste 10 år. Hvis man har fået sin første sten i en ung alder, er risikoen endnu højere.

Symptomerne på nyresten er smerter – oftest voldsomme koliklignende smerter, som udløser kvalme og opkastninger. Smerterne kan opstå meget pludseligt og vare ved i op til flere timer. Sten i urinlederne og urinrør giver lign. smerter, som dog opleves mere nedafrettet mod lyske og blæreområde. Urinvejssten, som ikke lukker for urinvejene opleves knap så kontante, men registreres snarere som en dump og gnavende smerte, som kan stå på gennem flere uger pga. inflammatoriske irritationer i slimhinderne.

Hvis urinen er for sur dannes calciumoxalatsten som vist på billedet tv. Er urinen for alkalisk dannes calciumfosfatsten. Magnesium og spormineraler kan hæmme udkrystalliseringen af calciumsalte og dermed virke forebyggende på stendannelser i urinvejene.

 

 

 

 

 

Nyresten består i 80 % af tilfældene af calciumsten bestående af calciumoxalat eller calciumfosfat. En anden type nyresten, kaldet infektionssten, består af calcium-magnesiumammonium-fosfat-carbonat. Infektionssten dannes ved urinvejsinfektion med ureasedannende bakterier. Urease er et enzym, der katalyserer nedbrydningen af urinsyre under dannelse af ammoniak og CO2 (kuldioxid). Urease produceres af en række forskellige bakterier, herunder helicobacter pylori, der bl.a. er involveret i udviklingen af mavesår. Årsagerne til dannelse af urinvejssten kan være flere. For det første kan svingninger i urinens surhedsgrad, for nogle stoffers vedkomne, øge deres tilbøjelighed til udfældning. I sur urin dannes calciumoxalatsten og i alkalisk urin dannes calciumfosfatsten. Måske endnu vigtigere ved man, at citrat kompleksbinder calcium og derved hæmmer krystallisering af calciumsalte, ligesom magnesium og spormetaller kan hæmme stendannelser. Netop derfor kan patienter med nyresten have fordel af et bredtdækkende kosttilskud. En mindre del af nyrestenspatienter aflejrer urinvejssten pga. en overfunktion i bi-skjoldbruskkirtlerne. Bi-skjoldbruskkirtlerne danner et hormon, som kaldes parathyreoideahormon. Dette hormon har bl.a. til opgave at øge tarmens optagelse af kalk, ligesom hormonet frigør kalk fra vores knogler. Ved forhøjet produktion af dette hormon, vil kalkkoncentrationen i blodet blive for stor, hvorved nyrerne belastes af en øget kalkudskillelse.

Glomerulonephritis
Glomerulonephritis er en betændelse i nyrernes glomeruli (karnøgler), hvor blodet filtreres. Sygdommen betyder, at nyrerne ikke kun filtrerer og udleder affaldsstofferne, men pga. af utætheden også udskiller proteiner og røde blodlegemer. Tabet af proteiner og røde blodlegemer fører til begrebet nefrotisk syndrom, som bl.a. inkluderer væskeophobninger i huden (ødemer), vægtøgning, blodmangel, forhøjet blodtryk, svækkelse af immunforsvar samt åndenød. Årsagen til glomerulonephritis skyldes oftest en autoimmunreaktion, hvor kroppens eget immunforsvar angriber nyrevævet eller det kan skyldes en halsbetændelse med streptokokinfektion. I andre tilfælde skyldes infektionen en virus f.eks. mononukleose, (kyssesyge) forårsaget af Epstein-Barr virus, parasitsygdomme eller en komplikation fra udbredte bindevævssygdomme.
Proteinuri, er et ofte anvendt fagudtryk, som refererer til utætheden i nyrernes glomeruli og henviser bredt til de proteiner, som skylles ud med urinen. Benævnelsen albuminuri dækker over samme problematik. Proteinuri behøver ikke altid være forbundet med alvorlige nyresygdomme, men kan også forekomme ved fysiske anstrengelser, kulde, indtagelse af proteinrige måltider samt ved visse kræftformer.

Nyrebækkenbetændelse (Pyelonefritis)
Nyrebækkenbetændelse kan både være akut eller kronisk. Symptomerne viser sig ved pludselige jag og smerter i ryg og lænd. Nogle patienter oplever at smerterne fra nyreregionen stråler ned i lysken. Endvidere opleves kvalme, generel utilpashed, og evt. kulderystelser på grund af feber, som kan stige til 39-40 grader. Kvalmen kan udvikle sig til opkastninger. Urinen er mørk og grumset samt stærkt ildelugtende.

Akut nyrebækkenbetændelse skyldes bakterielle infektioner fra urinrør og blære, som ubehandlet har søgt længere op gennem urinlederne og frem til nyrebækkenet. Typisk vil infektionen skyldes en colibakterie, og er specielt udtalt hos mennesker, der lider af nyresten, forsnævringer af urinleder og urinrør eller hos mænd, som lider af prostata.

Kronisk nyrebækkenbetændelse har samme årsager som den akutte infektion, dog kan patienterne have længere perioder, hvor de ikke har symptomer. Dette kan være lumsk, da nyrerne langsomt kan degenerere gennem tiden, hvilket kan føre til kronisk nyresvigt. Det er derfor meget vigtigt, at få analyseret urinen for infektioner ved selv de mindste symptomer.

Kronisk nyresvigt (Kronisk nyreinsufficiens)
Kronisk nyresvigt er en tilstand, hvor nyrernes funktion gradvist nedsættes indtil reduktionen er så udpræget, at der forekommer alvorlige symptomer på sygdommen. Symptomerne begynder først at opstå når over halvdelen af nyrefunktionen er gået tabt. Symptomerne ligner de symptomer, som blev nævnt under gennemgangen af glomerulonephritis. Udover træthed, utilpashed, kvalme mm. kan patienten opleve knoglesmerter, føleforstyrrelser i fødderne, betændelse i hjertesækken, impotens, åndenød, hovedpine og kramper. I øvrigt skal nævnes at 80 % af alle patienter udvikler forhøjet blodtryk, ligesom forhøjet blodtryk i sig selv kan være årsag til kronisk nyreinsufficiens.
Ved kronisk nyresvigt svækkes nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer, hvorfor salt, urinstof, kreatinin, urinsyre, fosforsyre, svovlsyre og væske ophobes i kroppen. Også nyrernes dannelse af det blodtryksregulerende hormon renin samt det knoglemarvstimulerende hormon erytropoietin (EPO) forstyrres. Herved opstår problemer med blodtryk, ligesom patienten vil komme til at lide af blodmangel. Endelig vil også nyrernes dannelse af prostataglandin E2 samt omdannelsen af det inaktive D-vitamin til aktivt D-vitamin forstyrres af nyrens svigt. Disse mennesker kan derfor kun reddes vha. dialyse eller en nyretransplantation.

Diabetisk nefropati
Udover ovennævnte nyrelidelser findes en sidste nyrelidelse som jeg ikke vil undlade at omtale. En af de mest udbredte sygdomme er diabetisk nefropati, som skyldes diabetes (sukkersyge). Ved diabetes ses ofte en forandring af kroppens små arterier. Udover stær, samt forkalkninger i kredsløb, øges også chancen for at nyrernes glomeruli (karnøgler), udsættes for forkalkninger. Denne tilstand diagnosticeres ved, at patienten har for højt blodtryk samtidig med en øget albuminuri. Ved begyndende nefropati (også kaldet mikroalbuminuri) ligger albuminudskillelsen mellem 30 og 300 mg pr. døgn. Nefropati er karakteriseret ved albuminudskillelse på over 300 mg pr. døgn i mindst to på hinanden følgende undersøgelser. Nu skulle man jo tro, at type 1 diabetes er værre end type 2 diabetes. Men faktisk viser det sig, at type 2 diabetes præget af overvægt mm. er en langt hyppigere årsag til udvikling af nyresygdomme. Diabetisk nefropati er en af de hyppigste årsager til uræmi - den tilstand, som opstår når nyrefunktionen er faldet til under 10 %. 25-35 % af de mennesker, som har lidt af diabetes i mere end 25 år, vil udvikle diabetisk nefropati, uanset diabetes type.

Nyrernes relation til følelser, bevidsthed og stress
Den umiddelbare relation mellem nyrer og menneskets psykologi, er ikke svær at få øje på. Vi ved i dag, at en sympatisk hyperaktivitet dvs. et dominerende flugt-kamp-nervesystem vil øge blodtrykket. Da netop blodtryksforhøjelse er kendt som en af årsagerne bag diabetisk nefropati, er det nærliggende at konkludere denne sammenhæng. Nyere forskning, publiceret i American journal af nephrology, har da også vist at lav glomerulosfiltrering af blodet er associeret med en høj stressrespons af det systoliske blodtryk, puls og pulstryk. Endnu et forhold, som vidner om sind/krop sammenhængen er det forhold at høje blodsukkerværdier (hyperglykæmi) på sigt virker ødelæggende på blodkarrene, bedre kendt som de senkomplikationer diabetikere oplever i forbindelse med forkalkning af kredsløb og blodkar. Da stress netop er en af årsagerne til hyperglykæmi, kan kroniske følelser så som angst, frygt, vrede, had og bekymringer altså ligge til grund for en langsom udvikling af nyresygdomme. Betragter vi et kort øjeblik nyresten eller urinvejssten, kan følelserne heller ikke her fritages for en rolle. Som tidligere beskrevet kan både for sur og alkalisk urin stimulere dannelsen af urinvejssten. Da urinens PH jo bl.a. er betinget af stofskifte og blodsukker, vil stresstilstande via binyrehormoner så som kortison og adrenalin kunne forrykke urinens PH-værdi via f.eks. ketonstoffer så som aceteddikesyre, acetone og ß-hydroxysmørsyre. Da angst/stress desuden kræver en øget omsætning af magnesium og spormineraler, vil de indre stresstilstande indirekte reducere mineralernes koncentration i organismen. Herved vil det stressede menneske ikke kunne nyde godt af mineralernes hæmmende virkning overfor stendannelser i urinvejene.

Frygt, angst, bekymring og stress øger stofskiftet og proteinomsætningen. Resultatet er øget urinstof og urinsyre i blodet. Psykisk balance i følelseslivet, samt mådehold med syredannende fødeemner er faktorer, som reducerer nyrernes belastning. Udover autoimmune lidelser, hører forhøjet blodtryk og type 2 diabetes til blandt nyrernes værste fjender.

 

 

 

 

 

 

Indenfor komplementær medicin, herunder akupunktur, regnes nyrerne da også for et organ, som refererer til bl.a. angst og frygt. Mine egne observationer har gennem årene været, at nyrerne må bøde for alle de følelser, som er årsag til en sympatisk hyperaktivitet eller hypoaktivitet. Enhver frygt eller angst, som kickstarter flugt-kamp-responsen i kroppen, bærer også ansvaret for en øget omsætning af proteiner, ligesom stofskifte og blodsukker forstyrres. Resultatet heraf er en forsuret urin, som i længden sætter nyrerne på overarbejde. Omvendt vil en overdreven passivitet og dermed en parasympatisk dominans føre til en alkalisk urin. Højre nyrer afspejler vores emotionelle tryghed og selvværd i forhold til vores omverden, mens belastninger af venstre nyre afspejler den psykologi, som vi retter mod vores eget indre i form af selvkritik, selvhad og selvdestruktion. Som beskrevet i afsnittet om nyresten, kan en overaktiv biskjoldbruskkirtel danne for meget parathyroideahormon. Da dette hormon medfører at blodets indhold af calcium stiger, vil en sådan ubalance kunne føre til urinvejssten. I min komplementære medicinske forståelse relaterer biskjoldbruskkirtlen til vores hjerte chakra. Da dette psykiske center handler om balancen mellem egoisme, fællesskab og uselviskhed, vil en udpræget egoistisk psykologisk profil være mere udsat for nyresten end et uselvisk menneske. Når man terapeutisk skal vurdere graden af egoisme eller uselviskhed, skal det her understreges, at selv meget uselviske mennesker kan have en meget selvisk agenda bag den tilsyneladende næstekærlige fremtoning. Dette forklarer også, hvorfor nyresten stort set kan ramme alle mennesker, om end de på overfladen måtte opføre sig såvel selvisk som uselvisk.

Hvordan styrker du nyrefunktionen
At styrke nyrerne handler faktisk mest om ikke at belaste dem. Indenfor kost og ernæring er der gennem mange år blevet talt om syre/base-kost. Mens nogle fødevarer som f.eks. kød, fisk, æg, smør, sukker, kaffe, alkohol, kornprodukter mm. er syredannende, er fødeemner som f.eks. grøntsager, kartofler, frugt og mælk basedannende. For at opnå en balancekost taler man om at kosten bør bestå af 70 % basedannende og 30 % syredannende fødeemner. I øvrigt vil tilførsel af kalk, magnesium samt andre mineraler og vitaminer i form af en multivitamintablet være støttende. Hvis nyrerne er belastet, bør man også tænke på at reducere fosfatindtagelsen, hvilket handler om at reducere indtagelsen af proteiner, cola og mælkeprodukter generelt. Vigtigst er dog et rigeligt væskeindtag.

Homøopatiske lægemidler til nyrer, lever, fordøjelse og afgiftning, samt midler til reduktion af stress i hormoner og nervesystem er de rette valg. Motion, meditation, gode søvnvaner samt et dybt psykologisk arbejde med de negative overbevisninger, adfærdsprogrammer og følelsesmæssige konflikter, som ligger bag stresstilstanden er ofte uundværlige tiltag, når nyrerne skal aflastes. Og husk nu, at nyrerne har brug for tilbagevendende omsorg og pleje hele livet igennem.

Opfordring om at søge læge
Afsluttende skal nævnes, at der kan opstå mange akutte sygdomme og tilstande i nyrerne, herunder akut nyresvigt, som kan have dødelig udgang. Akut nyresvigt kan f.eks. opstå ved infektioner, men også hjerteanfald og dehydrering kan forårsage tilstanden. I denne artikel er kun medtaget nogle få overordnede sygdomme og symptomer, hvorfor du ikke alene må bruge informationerne i denne artikel til diagnosticering, men i stedet søge professionel assistance, således at diagnose og udredning af evt. symptomer bliver udført af det etablerede sundhedssystem.

Kilde/referencer: Gray’s anatomy, The anatomical basis of Clinical practise – thirty-ninth-edition