Derfor er personlig udvikling og gode sociale kompetencer et alternativ til lægemidler!
Personlig udvikling, nye livskonklusioner, forløsning af traumer, opgør med gamle overbevisninger samt kompetencer som tillid, evne til tilgivelse, omsorg og konfliktløsning er måske nødvendige elementer i fremtidens behandling af folkesygdommene. En undersøgelse fra Department of Physiology and Pharmacology, Karolinska Institute, Stockholm, Sverige peger nemlig endegyldigt på sammenhængen mellem social livskvalitet og et sundt helbred.
Af heilpraktiker Arvin Larsen
Derfor er personlig udvikling og gode sociale kompetencer et alternativ til lægemidler!
Personlig udvikling, nye livskonklusioner, forløsning af traumer, opgør med gamle overbevisninger samt kompetencer som tillid, evne til tilgivelse, omsorg og konfliktløsning er måske nødvendige elementer i fremtidens behandling af folkesygdommene. En undersøgelse fra Department of Physiology and Pharmacology, Karolinska Institute, Stockholm, Sverige peger nemlig endegyldigt på sammenhængen mellem social livskvalitet og et sundt helbred.
Jeg har aldrig været i tvivl! Man kan ikke helbrede sygdomme uden at helbrede disharmonien i patientens psykosociale bevidsthed. Mange behandlere i sundhedssystemet ”tror”, at sygdomme kureres bedst gennem ordination af diæter, motion og diverse lægemidler. Patienter, der modtager denne form for behandling kan i bedste fald opleve en lindring af symptomerne, men ofte vender symptomerne tilbage, med tiltagende styrke, fordi årsagen til kroppens systemiske ubalancer ikke afhjælpes.
I fremtiden – måske først om 30 – 50 år, vil lægevidenskaben erkende den dybere sammenhæng mellem sind, krop og følelser. Til den tid vil en ny og mere holistisk behandlingsstrategi formentlig vinde indpas. Fremtidens behandling af folkesygdomme kunne måske kaldes for ”adfærdsmedicin”, fordi man til den tid endelig har erkendt, at de fleste folkesygdomme udspringer af uhensigtsmæssige adfærdsprogrammer, såvel mentale som følelsesmæssige.
Den helbredsmæssige situation i Danmark trænger til en revision
Trods det, at lægevidenskaben bryster sig af at udvikle lægemidler og behandlingstilbud, der er baseret på veldokumenteret forskning, er den helbredsmæssige situation i Danmark kaotisk. Lægevidenskabens evne til at ophøje sig til befolkningens vagthund overfor alternative medicinske behandlingstilbud, virker fuldstændig urimelig set i lyset af, at der er millioner af mennesker, som ikke kan hjælpes med den etablerede medicin. Det er for mig fuldstændig uforståeligt, at befolkningen tillader at medicinalindustrien, lægevidenskaben samt politikere strangulerer den alternative medicin i Danmark når:
Ca. 400.000 danskere kronisk lider af hjerte- eller kredsløbssygdomme
Ca. 700.000 danskere har sygdom i led, ryg eller muskler.
Ca. 229.500 har kræft
Ca. 1.066.000 lider af hudsygdomme
Ca. 1.500.000 mennesker har en eller flere overfølsomhedssygdomme
Ca. 2.500.000 af befolkningen oplever akutte eller kroniske symptomer fra mave-tarm kanalen
Ca. 341.000 danskere dagligt er på lykkepiller
Ca. 286.300 bruger angstdæmpende medicin
Ca. 320.000 indtager sovemedicin og indslumringspiller
Ca. 530.000 danskere lider af overvægt
Ca. 1.330.000 føler sig så stresset, at det går ud over livskvaliteten
Med et samlet befolkningstal i Danmark på 5.331.835 indbyggere, har lægevidenskaben med ovenstående sygdomsstatistikker in mente ikke ligefrem dokumenteret, at sundhedsvæsnets behandlingsstrategi er løsningen på folkesygdommene.
Netop derfor ligger det mig meget stærkt på sinde at sætte fokus på den holistiske behandlingsstrategi. Aldrig før har der været større behov for at tilbyde kurser, undervisning og holistiske lægemidler, som kan flytte opmærksomheden væk fra den symptomorienterede behandling.
En behandling bør primært bestå af hjælp til selvhjælp. Et eksempel på hvorfor holistisk behandling/adfærdsmedicin er nødvendig ses bl.a. af følgende undersøgelse udført af Department of Physiology and Pharmacology, Karolinska Institute, Stockholm:
Følgende tekst er frit oversat fra engelsk…
”Gennem amning stiger moderens koncentration af hormonet oxytosin i blodet. Dette skyldes den somatosensoriske stimulans. Men også stimuli som kropskontakt, berøring, orgasme samt varmere temperaturer i plasmaet og spinalvæsken øger koncentrationen af oxytosin. Hormonet er desuden konsekvent involveret i psykologiske og adfærdsmæssige forhold induceret af hverdagens almindelige sociale interaktioner.
Hos både han- og hunrotter viser det sig, at oxytosin har potente fysiologiske antistress-egenskaber. Hvis rotter dagligt bliver injiceret med oxytosin over en periode på fem dage, falder blodtrykket med 10-20 mmHg, kortisolniveauet falder og colecystokininet stiger. (Colecystokinin er vigtig for fordøjelsens spaltning af fedt og protein.) Denne effekt varer fra en til flere uger efter sidste indsprøjtning af oxytosinet. Efter gentagne oxytosinbehandlinger fremmes muligheden for vægtøgning og ophelingen af sår går hurtigere.”
”Positive sociale interaktioner har været relateret til helsefremmende effekt. Oxytosin frigjort som respons på sociale stimuli kan være en del af et neuroendokrint substrat, som ligger bag fordelene ved sociale oplevelser. Sådanne processer kunne måske forklare den helsefremmende virkning bag visse former for alternative terapiformer.
På grund af oxytosinets specielle egenskaber inklusive det faktum at hormonet er forbundet med psykologiske tilstande samt vores forestillingsevne herunder visualisering, kan oxytosinets fordele også spille en rolle i forbindelse med visse terapiformer, så som hypnose og meditation” – citat slut.
Ingen helbredelse uden holistisk indsigt
Undersøgelsen understreger med al tydelighed, at hverken lægemidler eller naturmedicin alene kan afhjælpe sygdomme, der er opstået pga. sociale dysfunktioner. Patienter, som ikke føler sig elsket, mangler berøring, kærtegn eller lever i ensomhed vil naturligt lide af mangel på oxytosin. Fraværet af dette hormon vil direkte spille en rolle for kroniske ubalancer i hormonsystemet. Symptomerne herpå kan være mange lige fra forhøjet blodtryk, skinnebenssår, mavetarmsygdomme, type 2 diabetes, anoreksi mv.
Da fraværet af oxytosin også kan medføre distancering og aggressiv adfærd, vil sådanne patienter næppe eje lysten eller motivationen til at ændre deres psykosociale relationer. Netop derfor har vi, som behandlere, det ansvar at ”se” disse sammenhænge i det behandlingsforløb vi tilbyder vores patienter.
Hvis du vil læse mere om sammenhængen mellem adfærdsmønstre, hormoner og helbredet kan du finde detaljerede beskrivelser og henvisninger til adfærdskorrektion i bogen ”Livets Hormoner”.
