|
Hypofysen
Hypofysen er en meget kompleks og central kirtel, der overordnet regulerer det meste af hormonsystemet. Denne kirtel har derfor ansvaret for, at kroppens andre kirtler fungerer som de skal. Hypofysen kan derfor opleves som en indre kommunikationscentral, der modtager og afgiver ordre til resten af hormonsystemet.
Hypofysen styrer overordnet vores væksthormoner, de mælkestimulerende hormoner, stofskiftehormoner, binyrebarkhormonerne og kønshormonerne. Da signalgivning og kommunikation er nøgleordet for hypofysen, tåler hypofysen ikke, at vi mennesker går imod kroppens indre signaler. Et menneske, der åbent lytter til sig selv og andre og reagerer konstruktivt på signalerne, vil altid bevare en balance i sig selv og dermed i hypofysen og resten af hormonsystemet.
Undertrykkes kroppens signaler som f.eks. træthed, smerte eller negative følelser, og undertrykkes signalerne fra omverden, vil dette resultere i stress, kaos og konflikter. En sådan stress, der skyldes, at mennesket ikke handler konstruktivt på signalerne, fører altid til uro i hele hormonsystemet resulterende i overarbejde for hypofysen. Med tiden belastes hypofysen så meget, at den hårfine balance i kontrollen af hormonerne forstyrres. Ubalance i hypofysen forstyrrer også personligheden.
Et menneske med stressforstyrrelser i hypofysen er typisk blokeret i sin evne til at formidle budskaber, men også dårlige til at modtage og forstå de henvendelser, som er rettet mod dem. De mangler overblikket og de indre forbindelser i sig selv, som giver klarhed. De leder ofte efter ordene og væver rundt uden egentlig at kunne udtrykke sig klart. De får ofte sagt tingene på en anden måde, end de mente, og skaber derfor ofte nogle situationer, hvor de bliver uvenner eller sårer deres omgivelser, selv om de inderst inde mente det godt.
De er ukoordinerede og ufrie i deres kropssprog, eller også her de slet ikke noget. Deres ord er uden liv og kan virke tunge. De taler helst ikke om følelser og kan som regel heller ikke beskrive dem. Deres stemmer er ofte mumlende eller for lave og virker derfor ikke på omgivelserne. Af denne grund bliver de ofte overhørt, eller folk giver sig ikke tid til at vente på, at de får snøvlet sig færdige. Angst for at sige noget i større eller mindre forsamlinger er typisk for disse mennesker.
Evnen til at følge andres kommunikation og forstå den på den rigtige måde er ofte svag. Oven i dette sker det ofte, at disse mennesker ikke er i stand til at forme deres egne tanker, så de fremtræder i klare former, hvilket også giver dem et koncentrationsproblem. Deres indre monolog eller samtale med sig selv mangler ofte orden og struktur, hvilket giver store problemer med at forstå og hjælpe sig selv. I de værste tilfælde har de slet ikke nogen indre kontakt til sig selv, hvilket skyldes en voldsom undertrykkelse og fortrængning af deres indre verden. Dette og mere til umuliggør en ordentlig tilstedeværelse i både den indre og ydre verden med forstyrrelser i både sind og krop til følge.
Typiske stress-sygdomme
De typiske sygdomme ved ubalancer i hypofysen er ofte autoimmune reaktioner som bindevævslidelser, gigtsygdomme, hudproblemer, stofskifteforstyrrelser, struma, betændelsestilstande i muskler etc. samt generelle allergiske reaktioner fra pollen, husstøvsmider, dyr, farvestoffer, fødevarer, kosmetik, vaskepulver etc.
Også sygdomme som stofskifteforstyrrelser, ødemer, menstruationsforstyrrelser, barnløshed, celleforandringer, tinnitus mm.
Vil du vide mere - tryk på tekstlinket ud for de andre kirtler på figuren herunder: |