Holistica-Medica
Midtvejspillen

MIDTVEJSPILLEN

NYHED til voksne!

MIDTVEJSPILLEN


Til mænd og kvinder i den modne alder.

 

MIDTVEJSPILLEN er udviklet til både mænd og kvinder!

Indeholder 12 vitaminer, 10 mineraler og 17 urter.

Læs mere her.

Livets Hormoner

Livets Hormoner

En bog for livet – om livet!

 

 

Læs bogen, som lærer dig om hvordan hormoner og følelser hænger sammen. Få indsigt i hvorledes dine tanker griber ind i dit helbred. Bogen er baseret på de nyeste forskningsresul-tater inden for hjerne, hormoner og immunforsvar.

Læs mere her.

Vitamun

VITAMUN

VITAMUN har vundet prisen som årets produkt ved  Helseawarden!

 

Vitamun


Udover en daglig tilførsel af vitaminer, mineraler og spor-stoffer får du også en daglig tilførsel af plantestoffer og antioxidanter fra følgende 10 urter bl.a: Grøn te, Cat's  Claw Sibirisk Ginseng,  Hyld, Rød solhat, Sarsaparille, Ingefær, Grøn alge, Lapacho samt 

Hyben.

Læs mere her.

Immunforsvar, stress, tanker og cytokiner - dybe årsager bag folkesygdommene
UdskriftsvenligInformer en ven

Cytokiner

Forbindelsen mellem sind, tanker, følelser og cytokiner
Det cytokine netværk med alle sine signalerende egenskaber har henledt forskningen på den teori, at hjernen i langt større udstrækning spiller en rolle for immunforsvarets respons på f.eks. bakterier, vævs læsioner, antigener og allergener. Det, at hjernen og dermed sind og følelser kan spille en rolle for kroppens immunreaktioner, er vanvittigt spændende. Som det ser ud lige nu, vil tilstande så som tryghed, fred, glæde og lyst stimulere nervesystemets beroligende effekt på den inflammatoriske immunrespons.

 

 

 

 

 

 

 

 

Af heilpraktiker Arvin Larsen

Immunforsvar, stress, tanker og cytokiner - dybe årsager bag folkesygdommene
Mange hundrede tusinder mennesker må dagligt leve med et utal af inflammatoriske symptomer og betændelsestilstande. Sygdomme så som KOL, gigt, tab af ledbrusk, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, som f.eks. colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom er blot få af de sygdomme, der kan udløses af kroppens egne signalstoffer. Fistler, abscesser, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, astma, nældefeber, fødevareallergi, mavesår, Alzheimer's disease, paradentose, fedme, type 2 diabetes mm. er også sygdomme, som kan udspringe af stresstilstande i kroppens egne signalstoffer. Hvad er det så for nogen signalstoffer, der har alle disse sygdomme på samvittigheden og hvorfor?


Det hele handler om cytokiner
Cytokiner er grundlæggende signalproteiner, som formidler kommunikationen mellem vores celler. Udover at virke som alarmsignalstoffer ved infektioner, fungerer cytokinerne også som immunforsvarets regulatorer. Cytokiner produceres bl.a. af vores hvide blodlegmer og er derfor navngivet efter de leukocytter, som udskiller dem. Lymfocytternes cytokiner benævnes således lymfokiner, mens monocytternes cytokiner kaldes monokiner. Den største gruppe af cytokinerne er interleukiner, idet interleukinerne formidler kommunikationen imellem de forskellige leucocytter.

Cytokiner og immunforsvar påvirkes af stress

Cytokiner er signalproteiner, der f.eks. kan binde sig til specifikke receptorer på vores makrofager, T-celler, leverceller, milt etc. Cytokiner fungerer også som alarmsignalstoffer ved bakterielle infektioner eller virusinfektioner. Cytokiner kan på denne måde virke regulerende på immunforsvar, nervesystem, hormonsystem, knoglemarv mv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der findes mere end 30 forskellige cytokiner, der hver for sig kan have flere forskellige funktioner afhængig af de forskellige celler som cytokinet binder sig til. Når cytokinet binder sig til cellernes cytokinreceptorer udløser dette et signal i cellen, som aktiverer en specifik gruppe af cellens gener. Herved ændres cellens aktivitetsmønster. Cytokiner kan på denne måde stimulere og regulere vidt forskellige funktioner heriblandt hormonsystemet, nervesystemets neurotransmittere, søvn induktionen, dannelse af nye blodkar (angiogenese), fostrets vækst under graviditeten, knoglemarvens produktion af blodlegemer, inflammatoriske reaktioner, immunsystemets akutfase reaktion, temperaturcentret i hypothalamus (feber) og meget meget mere. I dag taler man om et såkaldt cytokint netværk, der endnu ikke er fuldt ud forstået – et netværk som bl.a. inkluderer, at hjernen og nervesystemet informeres af cytokiner i forbindelse med bakteriers indtrængen. På denne måde kan centralnervesystemet via cytokinernes signaler organisere kroppens immunrespons.

 

Forbindelsen mellem sind, tanker, følelser og cytokiner
Det cytokine netværk med alle sine signalerende egenskaber har derfor henledt forskningen på den teori, at hjernen i langt større udstrækning spiller en rolle for immunforsvarets respons på f.eks. bakterier, vævs læsioner, antigener og allergener. Det, at hjernen og dermed sind og følelser kan spille en rolle for kroppens immunreaktioner, er vanvittigt spændende.

Som det senere skal fremgå af artiklen, vil du erfare, at balancen i dit nervesystem og dermed dine adfærdsprogrammer, har afgørende betydning for de mange sygdomme, der udspringer af kroppens inflammatoriske aggressioner. Et eksempel på forbindelsen mellem sindet og inflammationer er den velkendte mavesårsbakterie helicobacter pylori, som gennem tiden har været meget diskuteret. Man ved, at helicobacter pylori bakterien i dag lever i mavesækken hos hovedparten af verdensbefolkningen. De fleste har helicobacter pylori bakterien i mavesækken, men får aldrig symptomer på mavesår. Alligevel viser det sig, at bakterien er årsag til en stor del af de patienter, der lider af sår i mavesæk og tolvfingertarm. Det vides også, at bakterien spiller en rolle for udviklingen af kræft i mavesækken. Ved behandling af antibiotika har det vist sig, at mavesårspatienterne kan helbredes. Antibiotikabehandlingen sikrer også, at mavesåret ikke kommer igen. Det interessante ved denne historie er dog ikke, at antibiotika kan helbrede et mavesår, men snarere hvorfor det ikke er alle mennesker, der er inficeret med helicobacter pylori, der udvikler sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hvad er grunden til dette?

Det er her cytokinerne kommer ind i billedet. Man ved nemlig, at det parasympatiske nervesystem og herunder vagusnerven er i stand til at dæmpe udskillelsen af proinflammatoriske cytokiner heriblandt tumor necrosis factor-alpha (TNF) interleukin 1 (IL-1) og interleukin 6 (IL-6). Vagusnervens hæmmende virkning på disse proinflammatoriske cytokiner kan altså være selve årsagen til, at tilstedeværelsen af helicobacter pylori bakterien ikke kan forårsage en inflammatorisk ødelæggelse af slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm, hos de mennesker der ikke udvikler symptomer.

Acetylkolin dæmper TNF-alpha, IL-1 og IL-6

Det parasympatiske nervesystem stimulerer vagusnerven samt udskiller en øget mængde af neurotransmitteren acetylkolin, når vi oplever tryghed, glæde, lyst, fred og balance. Acetylkolin binder sig til makrofagerne og hæmmer de proinflammatoriske cytokiner TNF-alpha, IL-1 og IL-6. Hermed kan tanker og følelser indirekte dæmpe immunforsvarets ødelæggelse af kroppens væv og sætte en stopper for allergifremmende histaminreaktioner.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Set i det lys, er det altså ikke bakterien i sig selv, der er årsagen til mavesår, men snarere kroppens reaktion på bakteriens tilstedeværelse, der er det egentlige problem. Dette bringer os endelig hen til, at balancen mellem flugt/kamp-nervesystemt og det beroligende parasympatiske nervesystem kan vise sig at være afgørende for kroppens mange inflammatoriske- og autoimmune sygdomme. De af jer, som har fulgt stressforskningen ved, at tanker eller adfærdsprogrammer, der bygger på angst, bekymring, sorg, frustration undertrykker det parasympatiske nervesystem. Et bekymret og nervøst sind kan på denne måde reducere nervus vagus dæmpende effekt på de cytokine inflammationer, hvorved fundamentet ligges til en lang række af de følgesygdomme, vi ser i kølvandet på bakterier og virusinfektioner.

I forsøget på at erkende hvorledes nervesystemet kan regulere cytokinernes koncentration, har forskningen rettet blikket mod den neurotransmitter, som det parasympatiske nervesystem udskiller. Dette transmitterstof kaldes acetylkolin, og det har vist sig at være et aldeles hæmmende transmitterstof over for de værste proinflammatoriske cytokiner, som bærer ansvaret for uønskede aggressioner i immunforsvaret.


Sådan regulerer det parasympatiske nervesystem vores cytokiner
I følgende forklares lidt mere detaljeret hvorledes kommunikationen mellem nervesystem og cytokiner fungerer. Du kan enten læse dette eller blot springe videre til næste afsnit, idet det ikke er nødvendigt at forstå alle detaljerne for at forstå resten af artiklens budskab.

Nyere forskning viser, at acetylkolin og det parasympatiske nervesystem kan dæmpe proinflammatoriske cytokiner så som TNF, interleukin 1 (IL1) og Interleukin 6 (IL 6).

Det, at det parasympatiske nervesystem ved øget tonus kan hæmme cytokinernes proinflammatoriske virkning kan have en meget vigtig betydning for forståelsen af akutte og kroniske sygdomme. Forskningen viser, at en øget tonus i det parasympatiske nervesystem bevirker en frigørelse af acetylkolin i flere organer herunder lever, hjerte, milt og fordøjelseskanal. Acetylkolin interagerer med alpha-7 nikotin receptoren på vores makrofager, hvorved makrofagens frigørelse af proinflammatoriske cytokiner hæmmes.

Omkring 80 % af nervus vagus nervefibre er sensoriske. Disse sensoriske nerver kan registrere tilstedeværelsen af proinflammatoriske cytokiner i inflammatoriske væv. Ved inflammationer og infektioner formidler nervus vagus derfor beskeden om inflammation videre til hjernen. Dette udløser efferente signaler i nervus vagus, der fører til frigørelse af ekstra acetylkolin, som virker hæmmende på TNF-alpha udskillelsen i makrofagerne. Denne cytokine stimulering eller feedbackmekanisme mellem sensoriske og efferente impulser i nervus vagus påvirker også den hormonelle reaktion bl.a. den velkendte endokrine stressrespons, der udspilles mellem hypothalamus, hypofyse og binyre-aksen.

Makrofag

Her ses en makrofag i færd med at fagocytere/æde polystyren elliptisk disk partikler (blå). Forskerne bruger disse partikler for at undersøge interaktionerne mellem naturformede partikler og makro-fagernes fagocytose og funktion. Det er netop makrofagerne, der udskiller de pro-inflammatoriske cytokiner, som kan være ansvarlige for leddegigt, tarmbetændelser, forkalkning, kræft, type 2 dibetes og mange mange andre folkesygdomme. Makrofager er immunceller, der er i stand til at optage og nedbryde mikroorganismer, fremmede stoffer samt beskadiget væv og celler.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det sympatiske nervesystem (flugt/kamp-nervesystemet) har både pro- og antiinflammatosike egenskaber. Den inflammatoriske respons frigør en kaskade af cytokiner startende med TNF-alpha, som igen fører til produktion af IL-1 og IL-6.

IL-6 har både en pro- og antiinflammatorisk virkning og indgår i en negativ feedbackmekanisme således, at en øget koncentration af IL-6 virker hæmmende på TNF-alpha.

Tilstedeværelsen af IL-6 i leveren stimulerer produktionen af akutfase proteinet CRP. Det er etableret viden, at CRP aktiverer komplimentsystemet, der består af ca. 40 forskellige proteiner (plasmaproteiner og celleoverfladeproteiner), som indgår i immunsystemets respons på antigener.

Det parasympatiske nervesystem har derfor gennem en øget vagus tonus, og deraf øget udskillelse af acetylkolin, mulighed for at kortslutte den sympatiske stimulering af immunforsvarets proinflammatoriske cytokiner efterfulgt af aggressive inflammatoriske processer i kroppens væv.


IL- 1, TNF-alpha og IL 6 konsekvenser og effekter
Selv om vi allerede har været inde på, at IL-1, TNF-alpha og IL-6 kan føre til aggressive inflammationer i kroppen, er det alligevel på sin plads at kigge dybere på disse cytokiners effekter i kroppen.

IL-1 stimuleres eller trigges af bakteriers antigener samt deres toksiske materialer heriblandt lipopolysaccharider (LPS). IL-1 hæmmes derimod af stresshormonet kortisol samt prostaglandiner (PG).

IL-1 har mange effekter på kroppen. Cytokinet er det primære cytokin i stimulering af tarm-diareer, virker feberstimulerende samt kan udløse anoreksi. Desuden trigger IL-1 leverens akutfase proteiner heriblandt C-reaktivt protein, koagulations faktorer og komplement komponenter. Desuden kan IL-1 hæmme leverens albuminproduktion, hvilket kan føre til forstyrrelser i det kolloidosmotiske tryk resulterende i ødemer, samt resultere i manglende deponering af det kortisol, som albuminet er transportør af. Herved reduceres kroppens hormonelle immunforsvar. IL-1 kan virke hæmmende på leverens transferrin-produktion samt forøge leverens metalproteiner, hvorved jern og zink bindes for kraftigt resulterende i en mulig hypozinkæmi og hypoferrinæmi. Cytokinet stimulerer endvidere PGE2, som øger risikoen for blodpropper samt virker stimulerende på enzymet aromatase, der omdanner androgener til østrogener. Hermed øges risikoen for celleforandringer i livmoder og brystvæv. Øget østrogen disponerer også for akkumulering af fedt, hvilket kan føre til overvægt med tilhørende problemstillinger herunder type 2 diabetes og en lang række folkesygdomme. IL-1 trigger desværre også vores knogle- og brusknedbrydning, da cytokinet stimulerer vores osteoklaster og chondrocytter til reabsorbtion af knogle- og bruskvæv. Endeligt kan IL-1 udvide vores blodkar, hvilket kan føre til en øget frigørelse af histaminreaktioner fra vores mastceller i huden. Af interesse er også, at man har fundet forhøjet vævskoncentrationer af IL-1 hos både colitis ulcerosa- samt Crohn’s patienter. IL-1 er desuden ansvarlig for den inflammation og nedbrydning af leddene, der så velkendt opleves ved gigtlidelser.


TNF-alpha
TNF-alpha har fået sit navn for cytokinets evne til at stimulere celledød i tumorceller (apoptose). Selv om TNF-alpha på denne måde kunne se ud til at være ønskværdig i rigelige koncentrationer er dette ikke tilfældet. TNF-alpha’s evne til at forårsage celledød kan nemlig også ramme kroppens egne celler. TNF-alpha regnes derfor blandt en af hovedårsagerne bag kroniske inflammatoriske tarmsygdomme så som colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom. TNF-alpha øger også produktionen af frie iltradikaler, som gennem de sidste mange år regnes for den største trussel mod vores cellemembraner og DNA. Frie iltradikaler øger risikoen for mutationer og udvikling af kræft. De frie iltradikaler forårsager også forharskningen af vores kolesterol (LDL), hvilket øger opbygningen af plak i kredsløbet med forkalkning til følge.

I dag vides det, at der foregår en øget produktion af TNF-alpha i fedtvævet hos overvægtige mennesker. Forskningen dokumenterer, at netop denne øgede koncentration af TNF-alpha er den udløsende årsag bag udviklingen af insulinresistens og type 2 diabetes blandt overvægtige mennesker.

Ligesom IL-1 kan TNF-alpha provokere feber, øge akutfase protein i leveren samt hæmme albuminproduktionen med dertilhørende ubalancer i det kolloidosmotiske tryk.


IL-6
IL-6 er ligesom IL-1 og TNF-alpha et proinflammatorisk cytokin. Som beskrevet tidligere vil organismen ved indtrængning af bakterier øge koncentrationen af TNF-alpha som igen stimulerer IL-1. Dermed iværksættes en række inflammatoriske processer, som er kroppens forsvar mod infektionen. Men for at inflammationen ikke skal overophede, vil IL-6 som det sidste cytokin i en tretrinsfase, virke hæmmende på TNF-alpha. IL-6 virker herefter stimulerende på leverens akutfase protein CRP, som straks aktiverer komplimentsystemet i kampen mod bakterierne. IL-6’s hæmmende virkning på makrofagernes udskillelse af TNF-alpha kan udnyttes i kampen mod type 2 diabetes. Inden for idrætsfysiologien har forskerne fundet, at motion øger udskillelsen af IL-6. Motion kan derfor tjene som en målrettet terapi for mennesker, der har udviklet type 2 diabetes pga. overvægt. Ligeledes kan motionens stimulerende virkning på IL-6 bidrage til reduktion af de betændelser og inflammationstilstande, som vi alle rammes af gennem livet.

IL-6 har betydning for stimuleringen af B-cellernes celledeling og antistofproducerende plasmaceller. På denne måde vil IL-6 altså spille en stimulerende rolle for vores immunglobuliner også kendt som IgA, IgM, IgG, IgD og IgE .

Immunglobulin, IgA, IgM, IgG, IgD og IgE

Immunglobulinerne IgA, IgM, IgG, IgD og IgE er immunforsvarets antistoffer. Disse antistoffer binder sig specifikt til fremmede molekyler som indenfor immunologien kaldes for antigener. Immunglobulinerne danner på denne måde flere millioner forskellige antistoffer og indgår derfor i vores forsvar mod bakterier og virus. Immunglobulinerne produceres af vores B-lymfocytter. Ved fejl i antistofferne kan der opstå autoimmune- og allergiske sygdomme.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Specielt er også, at IL-6 trigger ACTH produktionen i hypofysen, hvorved dette cytokin kan iværksætte en øget kortisolproduktion i binyrebarken. På denne måde kan kroniske inflammationer altså ligge til grund for en forhøjet stress i både nerve- og hormonsystem. Netop derfor taler man i stigende grad om sammenhængen mellem infektioner og depressioner. Endeligt stimulerer IL-6 modningen af knoglemarvens hæmopoietiske stamceller – de stamceller, der er ansvarlige for udviklingen af alle blodets celler.


Cytokinerne kontra Th1/Th2 respons
I forståelsen af cytokinernes inflammatoriske konsekvenser for de forskellige folkesygdomme, er det vigtigt at se sammenhængen imellem det, som kaldes Th1/Th2 responsen. Det drejer sig altså om, hvordan vores immunforsvar reagerer på udefra kommende trusler i form af fremmede proteiner, enten det er bakterier, vira, husstøv, hunde/kattehår eller toksiner.

Th1-cellerne udskiller IL-2, IFN-gamma og TNF-beta – alle cytokiner, som aktiverer vores makrofager til at ”æde” indtrængende mikroorganismer. Denne Th1-respons på antigener er kendt for at kunne udløse autoimmune sygdomme som f.eks. psoriasis, sclerose, sklerodermi, Hashimoto's Disease og type 1 diabetes.

Th2 cellerne udløser derimod en udskillelse af IL-4, IL-5, IL-6, IL-9, IL-10 og IL-13. Resultatet af Th2-responsen bliver derfor, at immunsystemet angriber antigenet med antistoffer (IgA, IgM, IgG, IgD og IgE), hvilket kan resultere i allergiske og inflammatoriske symptomer. Dette kendes f.eks. ved sygdomme så som eksemer, nældefeber, astma, rhinitis, høfeber, Graves' disease, colitis ulcerosa og fødevare allergi.

Den fornyede forståelse af TH1/TH2 responsen i immunforsvaret har givet anledning til at stille spørgsmålet, om vi lever for sterilt. Dette handler om, at barnets immunforsvar ved fravær af bakterier gennem den tidlige barndom ikke får stimuleret TH1-responsen tilstrækkeligt. Herved risikerer barnet at understimulere Th1, mens modningen af immunsystemts Th2 respons og allergier kommer til at dominere resten af livet. Det er derfor sund fornuft at lade almindelige bakterier og lidt snavs hist og her provokere barnets modning af Th1-responsen i de tidlige barneår.


Stresshormoner og Th1/Th2 responsen
Nu da vi har styr på forskellen mellem Th1- og Th2-responsen samt cytokinernes pro- og antiinflammatoriske effekter i immunforsvaret, er det på tide at vende tilbage til sammenhængen mellem sind og immunforsvar. Selv om forskerne gennem længere tid har vidst, at stresshormonet kortisol virkede undertrykkende på de proinflammatoriske cytokiner, viser nyere foruroligende forskning, at højere koncentrationer af kortisol skubber til immunresponsen, således at balancen mellem Th1/Th2 forskubbes mod en Th2-dominans. Gennem de sidste 10 år har forskningsresultaterne nemlig akkumuleret dokumentationen for, at akut og kronisk stress kan forårsage en undertrykkelse af Th1 responsen samt opregulere Th2 responsen i immunforsvaret.

Inflammation og TH-2 respons

Langtidsstresshormonet kortisol forskubber balancen i vores immunforsvar således at type 2 T-hjælper-celler (Th2) overeksponeres. Da Th2-cellerne bl.a. producerer de cytokiner (IL-4, IL-5, IL-9, IL-13), som er kendt for at være årsag til allergiske reaktioner, vil kortisol/stress altså skubbe immunforsvaret og fastholde kroppen i sygdomme så som eksemer, nældefeber, astma, rhinitis, høfeber, Graves' disease, colitis ulcerosa mm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette betyder, at immunforsvaret ved forhøjede niveauer af stress tvinges over i en allergisk/inflammatorisk reaktion. Ved pludselig ophør af stress og dermed et fald i stresshormonerne ses en øget Th1-respons med tilhørende autoimmune sygdomme. Med denne forskning in mente kan vi nu vende tilbage til betydningen af det parasympatiske nervesystem samt nervus vagus mulighed for regulering/dæmpning af makrofagens cytokine produktion via signalstoffet acetykolin.


Sympatisk- eller parasympatisk dominans afgører Th1/Th2-balancen
I forlængelse af den forskning, som på nuværende er tilgængelig kan vi altså meget firkantet konkludere, at en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem forårsaget af angst, frustation, vrede, bekymring eller nevøsitet fremmer Th2-responsen og dermed også de aggressive antistoffer, der kan udløse eksemer, astma, rhinitis, høfeber, Graves' disease, colitis ulcerosa mm.

Mens årsagen til den sympatiske dominans er let at forstå, er situationen en anden, når det gælder den parasympatiske dominans. Denne tilstand kan enten opstå som en følgevirkning af udmattelse, hvor både nervesystem samt hypothalamus-hypofyse-binyrer-aksen er udbrændt, eller den parasympatiske dominans kan være udløst af depression. Følelser såsom opgivelse, håbløshed, hjælpeløshed, utilstrækkelighed, værdiløshed samt inaktivitet kan alle disponere for et dominerende parasympatisk nervesystem, der undertrykker den sympatiske tonus. En reduceret sympatisk tonus kan dog også opstå ved at kortisolreceptorerne har udviklet en kortisolresistens grundet overeksponering af binyrebarkhormonet. Uanset årsagen betyder den parasympatiske dominans, at stresshormonerne adrenalin/noradrenalin samt kortisol ikke i samme grad kan hæmme makrofagernes produktion af IL-1, IL-6 og TNF-alpha. Dette betyder et skift mod Th1-responsen og dermed øget IL-2, der bl.a. er kendt for autoimmune sårdannelser i mavesækken samt hæmolytisk anæmi. Th1-cellernes frigivelse af IFN-gamma kan fremme udviklingen af lupus samt øge risikoen for en virusinduceret autoimmun diabetes. Det er således kendt, at Th1-cytokiner generelt fremmer autoimmune sygdomme så som gigt, bruskdegeneration, psoriasis, sclerose, sklerodermi, Hashimoto's Disease samt type 1 diabetes etc.

En parasympatisk dominans er altså ligeså skadelig som en sympatisk dominans. Den parasympatiske stimulering af nervus vagus og hermed acetylkolinets hæmmende effekt på makrofagernes cytokinproduktion, skal derfor ses som nervesystemets geniale måde at regulere cytokinerne på. I stedet for at oversvømme kroppen med adrenalin, nordadrenalin og kortisol med risiko for allergier og en endeløs række af bivirkninger, har naturen altså givet os alle denne intelligente regulering af immunforsvaret, hvis bare vi holder balancen i vores sind, følelser og nervesystem.


En svingende ubalance i nervesystemet – en farlig slingrekurs
Et kronisk forhøjet aktivitetsniveau i både det sympatiske- og parasympatiskenervesystem eller en periodisk svingende dominans mellem begge systemer bærer efter min opfattelse ansvaret for de resterende folkesygdomme herunder fedme, åreforkalkning, immundefekter, cellerforandringer, osteoporose, neurologiske degenerative tilstande samt metabolske stofskiftesygdomme mm.

Som det ser ud lige nu, viser forskningen, at det er uomtvisteligt, at ethvert menneskes tanker, følelser og underbevidsthed via det autonome nervesystem griber direkte ind i immunforsvaret. Dette er jo rigtig gode nyheder, da denne viden gennem vores bevidsthed sætter os i stand til at ændre på cytokinernes sygdomsfremkaldende inflammationer og autoimmune effekter. Selve ændringen af de tanke- og adfærdsmønstrer, der skal bane vejen for sand helbredelse af folkesygdommene, bliver derfor hjørnestenen i fremtidens lægekunst.

Hvad er det så vi skal tænke – eller hvordan skal vi arbejde med sindet, for at opnå denne sande helbredelse af kroniske sygdomme i immunforsvaret? Ja, det kunne være rart om blot en lille fraktal af de økonomiske ressourcer, der daglig bruges på forskning i bivirkningstung medicin, kunne kanaliseres over i en bevidsthedsforskning, der kunne oplyse os alle om de vise sten.

Min erfaring gennem mere end 25 år fortæller mig, at et sygt menneske først skal erkende, at der er disse sammenhænge mellem krop og sind. Netop derfor giver jeg mig også tid til at skrive disse artikler, således at den nødvendige dokumentation bliver fremlagt til gavn for de mennesker, som har lyst til at tage ansvar for deres helbred. At helbrede en autoimmunsygdom kræver en oprigtig lyst og motivation til at ændre sin tankegang og adfærd. Derfor skal det også være således, at de mennesker, der selv ønsker at tage ansvaret, kan gøre sig reelle forhåbninger om helbredelse gennem veldokumenterede undersøgelser og forskning.


Vend tilbage til balance i dit liv og få styr på dine cytokiner
Med udgangspunkt i at balancen i det autonome nervesystem sikrer en balance mellem Th1/Th2-responsen bliver vi altså nødt til at genfinde balancen mellem det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. En sådan balance var vi alle givet fra fødselen, inden dette udfordrende liv startede med at belaste os alle.


Hjertebevidstheden
Vi vil derfor kort betragte, hvorledes barnets sind er blevet til. Gennem de 9 måneders ophold i vores moders livmoder eller rettere selve livets vugge, oplever vi alle nogle fantastiske dage. Vi sanser og lærer at alt som omgiver os, ønsker os det godt. Vi registrerer omsluttethed, tryghed, varme, og beskyttelse ligesom vi oplever, at næringsstoffer og ilt tilføres uden egen indsats. I 9 måneder oplever vores hjerne, at alt som omgiver os er såre godt, og således grundlægges der i vores bevidsthed en tillidsfuld overbevisning om, at livet grundlæggende ønsker os det godt. Selv om ikke alle graviditeter forløber uden stresstilstande og komplikationer, er ovenstående for det meste gældende for flertallet af mennesker.

Fosterlivet grundlægger en hjertebevidst i hjernens skabeloner

Gennem hele forstertiden ligger vi alle trygt i "livets vugge". Her grundlægges den platform i vores bevidsthed, som skal bære os alle gennem livets mange udfordringer. Den uspolerede forsterbevidsthed er forprogrammeret med tillid, tryghed, ublufærdighed, åbenhed, ærlighed og ubekymrethed. Det er denne bevidsthedstilstand, som igen skal opstå i vores sind, hvis vi ønsker at skabe en balance i vores immunforsvar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Netop derfor fødes vi alle med en tillidsfuld bevidsthed, som fylder os med stor lyst til tilværelsen – en bevidsthed, der er drevet af nysgerrighed, tillid, åbenhed og ublufærdighed. For forståelsens skyld kan vi i indeværende artikel kalde det nyfødte barns bevidsthed for ”hjertebevidstheden”. ”Hjertebevidsthed” består således grundlæggende af alt det bedste, et menneske kan indeholde, når det er i overensstemmelse med sit hjerte.

Denne ”hjertebevidsthed” stimulerer positivt aktiviteten i både det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. Lysten og nysgerrigheden stimulerer positivt binyrerne til frigivelse af små mængder adrenalin/nordadrenalin, som virker hæmmende på TNF-alpha samt IL-6. Reduktionen af disse cytokiner vil positivt dæmpe vores egen autoimmune vævsnedbrydning, ligesom det lystbetonede adrenalin vil dæmpe vores antistioffer og reducerer allergiske reaktioner i slimhinder, luftveje og hud. Også den øgede tonus i det parasympatiske nervesysten vil stimulere nervus vagus til frigørelse af acetylkolin og dermed hæmme inflammationer stimuleret af TNF-alpha, IL-1 og IL-6. Alt i alt sikrer ”hjertebevidstheden” en homeostase i kroppens cytokiner og TH1/Th2-respons, hvilket sikrer en balance i immunforsvaret, der beskytter os mod kræft, allergi, inflammationer, bakterier, virus og betændelse.

Aggressionsfasen
I mødet med tilværelsen udsættes vi dog alle for forskellige udfordringer – nogle sværere end andre. De første mange gange vi oplever modstand i livet, forsøger vi at møde udfordringen med vores uspolerede ”hjertebevidsthed”. Men snart må vi erkende, at der er situationer, hvor ”hjertebevidstheden” ikke rækker. Ved sådanne udfordringer f.eks. svigt, mobning og afvisning, trigges vores flugt/kamp-nervesystem (sympatiske nervesystem). Resultatet er derfor, at binyrerne nu udskiller for store mængder adrenalin/nordadrenalin samt binyrebarkhormonet kortisol. I denne rus af hormoner forsøger vi nu med et hidsigt temperament eller endog vrede og magt, at få livet og omverdenen til at makke ret. Vi udvikler manipulerende evner og indleder en lang proces, hvor vi langsomt men sikkert mister vores åbenhed, tillid og ublufærdige væsen. Vi har tabt ”hjertebevidstheden” og balancen mellem det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. Vores bevidsthed domineres nu af flugt/kamp-impulser fra det sympatiske nervesystem og bevæger os ind i det som jeg kalder ”aggressionsfasen”. Vi har med andre ord bevæget vores immunrespons hen imod Th2-responsen og det er nu kun et spørgsmål om måneder eller år, før denne sympatiske adfærd bliver så dominerende, at den første allergi eller inflammation indfinder sig.

I takt med alderen finder vi dog langsomt ud af at fysisk vold, aggressioner, vrede og magtanvendelse overfor andre ikke altid får livet til at gå den vej vi ønsker. Faktisk oplever de fleste af os, at der altid er et menneske eller to, som er mere aggressivt, har mere magt og autoritet end os selv, hvorfor vi til sidst søger alternative strategier.


Tilpasningsfasen
Efter få eller mange års aggressiv og grænsesøgende strategi, opfinder vi i stedet en ny strategi – nemlig tilpasningsstrategien. Denne ”tilpasningsfase” er ofte løsningen for mange trætte krigere. ”Tilpasningsfasen” rummer dog både angst og flugt på én og samme tid.

Mennesker, der anvender tilpasningsstrategien undertrykker ofte sig selv i mødet med ydre autoriteter pga. angst for konflikter. Samtidig eskalerer flugten i deres indre væk fra deres sande identitet. Det er i denne fase, man psykologisk kan opleve udtalt mindreværd, selvbebrejdelse og skyldfølelse. ”Tilpasningsfasen” fører til en svingende dominans i det autonome nervesystem. Snart ulmer vreden og aktiverer flugt/kamp-impulserne, og snart opgives initiativet/identiteten pga. af selvfornægtelse, uærlighed og konfliktskyhed. ”Tilpasningsstrategien” ligger derfor bag den fase i immunforsvaret, hvor vi oplever, at Th1- og Th2-responsen kan svinge til begge sider, afhængigt af de ydre- og indre omstændigheder. Som nævnt tidligere, vil denne forhøjede stress i både det sympatiske- og parasympatiske nervesystem bære ansvaret for de mest almindelige folkesygdomme herunder fedme, åreforkalkning, immundefekter, cellerforandringer, osteoporose, neurologiske degenerative tilstande samt metabolske stofskiftesygdomme.


Depressionsfasen
Når vi som mennesker både har afprøvet ”aggressionsfasen” og ”tilpasningsfasen” og samtidig fundet, at ingen af disse strategier gav nogen succes kommer ”depressionsfasen”. Vi giver simpelthen op, bliver ligeglade og begynder at kompensere og fylde vores liv med trøstemad, fjernsyn og andre sekundære stimuli. Langsomt men sikkert bevæger vi os hen imod afmagt, angst og depression. Denne fase er grundlæggende en selvdestruktiv fase, hvor vi i realiteten bekæmper os selv og det liv, vi selv indeholder. ”Depressionsfasen” kan udvikles over mange år og afhængigt af dens dominans, udtæring af det sympatiske nervesystem og skiftende binyreressourcer, vil vores Th1-respons i immunforsvaret tage til i styrke, indtil vores immunforsvar slutteligt begynder at udløse autoimmune selvangribende cytokiner, der resulterer i at immunkræfterne vendes mod os selv. Den svingende polarisering mellem det sympatiske- og parasympatiske nervesystem, og dermed binyrernes svingende overskud/underskud, kan derfor både bære ansvaret for autoimmune, inflammatoriske og allergifremmende cytokiner. Herved dannes grundlaget for en lang række sygdomme, som afspejler de periodiske svingninger i både menneske og nervesystem.


Kollapsfasen
Sidste fase kan opleves som ”kollapsfasen”. I denne fase oplever vi en psykologisk kollapstilstand af hele vores identitet, ligesom immunforsvaret til sidst kollapser og må give op overfor de mange tusinder celleangreb, der konstant bombarderer vores organisme. Det er i denne fase, at mutationer og celleforandringer for alvor kan eskalere i vores organisme.


Tilbage til hjertebevidstheden
I forlængelse af ovenstående gennemgang af de forskellige psykologiske og immunologiske faser bliver det nu synligt for enhver, hvor vigtig det er at vende tilbage til ”hjertebevidstheden”. Vejen tilbage kan gøres lang eller kort – det hele handler om lysten og modet til at vende tilbage til livets udgangspunkt. Det handler ikke om at give nogen skylden, men om at være ærlig overfor sig selv. Det handler om at erkende, at livet med sine mange udfordringer har fristet os til nemme løsninger. Det er os selv, som valgte ”aggressionsfasen” og ”tilpasningsfasen”. Det er os selv, som banede vejen for ”depressionsfasen” og nu trues af ”kollapsfasen”. I forsøget på at flygte fra den smerteoplevelse det var, at møde andre mennesker, som også havde tabt ”hjertebevidstheden”, mistede vi vores egen uerstattelige hjertebevidsthed, som holdte os sunde og raske. Det er derfor kun os selv, der kan gå den lange vej tilbage i sindet, indtil vi erkender at ”hjertebevidstheden” er vores forløsning.

Hermed håber jeg at have anskueliggjort, hvorledes hverdagens tilsyneladende uskyldige tankemønstre langsomt, men sikkert, invaderer vores immunforsvar og dermed bliver afgørende for udviklingen af de folkesygdomme som ”pludseligt” rammer os. Sind og krop er uadskillelige, og de bagvedliggende mekanismer så usynlige, at vi helt ubevidst glemmer, hvilken kraft vores bevidsthed indeholder. Det er derfor mit håb, at denne artikel kan kaste lys over de sammenhænge, der daglig forkastes af et sundhedssystem som mener, at sygdomme skal behandles med piller i stedet for oplysning, helhedsforståelse og komplementær alternativ medicin.

Hjerne og bevidsthed

Dagens tanker og refleksioner afspejler dine dybere overbevisninger. Er du vred, bekymret, kontrollerende, opgivende eller distancerende? Dine tankeprocesser afslører om du befinder dig i:

1. Hjertebevidstheden
2. Aggressionsfasen
3. Tilpasningsfasen
4. Depressionsfasen
5. Kollapsfasen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at du ikke helt skal miste modet, er det min erfaring, at selv små ændringer i vores tilværelse, og her tænker jeg specielt på en fornyet ærlighed i vores sociale interaktioner med vores medmennesker, ret hurtigt kan bringe os tættere på ”hjertebevidstheden” og helbredelse.

Som hjælp undervejs kan det anbefales at bruge forskellige psykologiske hjælperedskaber i arbejdet med at finde tilbage til ”hjerteenergien”. For at hjælpe sindet tilbage til en uspoleret tilstand kan jeg anbefale CD’en ”PNN-Illusionsterapi”. Til afhjælpning af undertrykt vrede, sorg, mindreværd mv. kan varmt anbefales CD’en ”Enhedsterapi”. Ønsker du at udnytte meditation, som en daglig afbalancerende disciplin, kan du med stor fordel bruge CD’en PNN-Meditation.

Også homøopatiske lægemidler kan med fordel anvendes i reguleringen af kroppens cytokiner. Som det fremgår af artiklen, er det specielt gennem en fornyet balance mellem det sympatiske- og parasympatiske nervesystem samt et velfungerende hormonsystem, vi skal finde vej til helbredelse. Homøopatiske lægemidler, der er rettet mod nervesystem, binyrer, hypofyse, stofskifte samt hypothalamuskirtel, skal derfor have høj prioritet i en behandlingsstrategi. Det er også vigtigt at styrke med et homøopatisk middel til leveren samt tænke midler, der dæmper allergiske og inflammatoriske tilstande. Endeligt skal nævnes, at mave/tarm nødvendigvis må bringes i god balance.

Selv om jeg er af den overbevisning, at tanker og bevidsthed er den primære årsag til forstyrrelser i immunforsvaret, føler jeg alligevel, at det afsluttende bør nævnes, at omega-3-fedtsyrer, samt diverse urter kan have en væsentlig dæmpende effekt overfor inflammationer og betændelsestilstande. Men da lovgivningen forbyder mig at oplyse om disse urter’s virkning, idet Holistica-Medica selv producerer kosttilskud indeholdende urter, må jeg desværre ikke videregive disse oplysninger i denne artikel.

 

 



Artikler/referencer:

Stress and thyroid autoimmunity
Department of Clinical and Biomedical Sciences: Barwon Health, The Geelong Hospital , Geelong , Victoria , Australia .
PMID: 15650357 [PubMed - indexed for MEDLINE]

The role of stress in the clinical expression of thyroid autoimmunity
Department of Endocrinology, University of Ioannina , 45110, Ioannina , Greece .
PMID: 17192582 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Potential role of TNF-alpha in the pathogenesis of insulin resistance and type 2 diabetes
Departments of Molecular Endocrinology and Metabolic Disorders, Merck Research Laboratories, Rahway , NJ 07065 , USA .
PMID: 10878750 [PubMed - indexed for MEDLINE]

TNF and interleukin 1 activate gastrin gene expression via MAPK- and PKC-dependent mechanisms
Department of Internal Medicine, The University of Michigan Medical Center , Ann Arbor , Michigan 48109 . Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol 281: G1405-G1412, 2001. Vol. 281, Issue 6, G1405-G1412, December 2001.
http://ajpgi.physiology.org/cgi/content/full/281/6/G1405

Plasma Interleukin-6 and Tumor Necrosis Factor-alpha Can Predict Coronary Endothelial Dysfunction in Hypertensive Patients
Hypertension Research (2007) 30, 541–548; doi:10.1291/hypres.30.541. 20 October 2006; Accepted 25 January 2007.
http://www.nature.com/hr/journal/v30/n6/abs/hr200771a.html

Interleukin-6 and Tumor Necrosis Factor-{alpha} Production After Acute Psychological Stress, Exercise, and Infused Isoproterenol: Differential Effects and Pathways
Psychosomatic Medicine 62:591-598 (2000)
http://www.psychosomaticmedicine.org/cgi/content/abstract/62/4/591

A bacteria-induced switch of sympathetic effector mechanisms augments local inhibition of TNF-{alpha} and IL-6 secretion in the spleen
(The FASEB Journal. 2000;14:1380-1388.)
http://www.fasebj.org/cgi/content/abstract/14/10/1380

Noradrenaline inhibits lipopolysaccharide-induced tumor necrosis factor and interleukin 6 production in human whole blood
Center of Hemostasis , Thrombosis, Atherosclerosis and Inflammation Research, University of Amsterdam , The Netherlands . Infection and Immunity, May 1994, p. 2046-2050, Vol. 62, No. 5
http://iai.asm.org/cgi/content/abstract/62/5/2046

Inflammation: Implications for understandingthe heart-brain connection
Department of Cardiovascular Medicine. CLEVELAND CLINIC JOURNAL OF MEDICINE VOLUME 74 • SUPPLEMENT 1 FEBRUARY 2007
http://www.ccjm.org/content/74/Suppl_1/S37.full.pdf

Association Between Physical Fitness, Parasympathetic Control, and Proinflammatory Responses to Mental StressMark Hamer, PhD and Andrew Steptoe, DPhil. Department of Epidemiology and Public Health, University College London , London , UK . Psychosomatic Medicine 69:660-666 (2007)
http://www.psychosomaticmedicine.org/cgi/content/abstract/69/7/660

IL-1 and TNF Antagonists Inhibit the Inflammatory Response and Bone Loss in Experimental Periodontitis
Department of Periodontology and Oral Biology, Boston University School of Dental Medicine, Boston, MA 02118 and {dagger}Department of Periodontology, University of Texas Health Science Center, San Antonio, TX 78284. The Journal of Immunology, 1998, 160: 403-409.
http://www.jimmunol.org/cgi/content/full/160/1/403Th1/Th2

Cytokines in Psoriasis
Dept. of Immunology, School of Public Health , Medical Sciences/ University of Tehran , Iran . Iranian J Publ Health, Vol. 36, No.2, 2007, pp.87-91
http://diglib.tums.ac.ir/PUB/magmng/pdf/3540.pdf

Glucocorticoids and the Th1/Th2 balance
Clinical Neuroendocrinology Branch, National Institute of Mental Health, National Institutes of Health, Building 10, Room 2D46, 10 Center Drive, Bethesda , MD 20892 , USA . Ann N Y Acad Sci. 2004 Jun;1024:138-46.
PMID: 15265778 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Vagal tone and the infl ammatory reflex
JULIAN F. THAYER, PhD, Professor, Department of Psychology, The Ohio State University , Columbus , OH . CLEVELAND CLINIC JOURNAL OF MEDICINE VOLUME 76 • SUPPLEMENT 2 APRIL 2009
http://www.ccjm.org/content/76/Suppl_2/S23.full.pdf

The Cholinergic Anti-inflammatory Pathway: A Missing Linkin Neuroimmunomodulation
VALENTIN A PAVLOV,1 HONG WANG,1 CHRISTOPHER J CZURA,1 STEVEN G FRIEDMAN,1,2AND KEVIN J TRACEY1. V O L U M E 9 , N U M B E R 5 – 8 M O L E C U L A R M E D I C I N E | M AY – A U G U S T 2 0 0 3
http://www.molmed.org/content/2003/125.pdf


 

 

 


Vurder denne artikel.
Gennemsnitlig vurdering:  4.83 Baseret på 6 omtaler.  Skriv en omtale.

 Positiv kunde omtale
  Hanne Elena 
28/08/2014 09:12 
 
Tilbage til hjertebevidstheden.
Endelig en detaljeret forklaring på hvordan vores tanker og bevidsthed kan påvirke vores helbred.
 




Ansvarsfraskrivelse og forbehold

Informationerne på holistica-medica.dk er udelukkende til informationsbrug og kan ikke erstatte autoriseret professionel lægelig rådgivning eller behandling af autoriserede læger.
Informationerne på holistica-medica.dk om homøopatiske lægemidler er af generel informativ karakter. Du skal derfor altid søge autoriseret og professionel lægelig bistand til vurdering af risici eller fordele ved behandling med de enkelte præparater. For alle homøopatiske lægemidler gælder, at lægemidlerne er lægemidler uden godkendte terapeutiske indikationer. Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brugen af lægemidlerne.

Artiklerne på holistica-medica.dk kan ikke forventes altid at være "up to date" og veldokumenterede. En sådan opgave ligger udenfor formålet med holistica-medica.dk, som leverer gratis information indenfor et meget omfattende sundhedsområde, hvor det antages at mængden af den faglige viden fordobles på blot 5 år. Artiklerne er desuden baseret på en blanding af information fra videnskabelige undersøgelser samt personlige erfaringer. Indholdet i artiklerne er derfor ikke altid baseret på veldokumenterede videnskabelig valideret fakta, hvorfor artiklerne på holistica-medica.dk ikke på nogen måde må anvendes som vejledende uanset indhold.

Offentliggørelsen af informationer på holistica-medica.dk medfører ikke, at der etableres et læge/patient forhold mellem brugeren og holistica-medica.dk eller dennes rådgivere/brugere.

holistica-medica.dk/Holistica-Medica A/S kan ikke drages til ansvar, det være sig direkte eller indirekte, for nogen handling, skade, gene, personligt tab eller anden konsekvens, som direkte eller indirekte måtte indtræde som en følge af brugen af informationerne på holistica-medica.dk."



COPYRIGHT 2008
Dette website eller eller dele heraf må ikke gengives, duplikeres, kopieres, sælges, videresælges, besøges, eller på anden måde bruges til nogen form for kommerciel brug uden udtrykkelig skriftligt tilladelse fra Holistica-Medica A/S jævnfør lov om ophavsret. Alt indhold på dette website så som artikler, tekst, grafik, logo, iconer, billeder, audio clip, digitale downloads, data, og software, tilhører Holistica-Medica A/S. Alt software anvendt på dette web-site tilhører Holistica-Medica eller vores software leverandører.



Holistica-Medica A/S, Apotekerbakken 23 A DK 8783 Hornsyld. SE. nr: 14091440
Tlf: +45 7683 3000 - E-mail: service@holistica-medica.dk A/S
Holistica-Medica A/S