Skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne T3 og T4. Disse hormoner er afgørende for kroppens varmeproduktion samt for energiomsætningen i alle kroppens celler.

Netop pga. skjoldbruskkirtlens betydning for energien, vil denne kirtel være afgørende for resurserne i både krop og sind. Hvis mennesket undertrykker sine egne reaktioner eller undlader at reagere på sine lyster og behov, vil dette også resultere i en understimulering af skjoldbruskkirtelens produktion af hormoner. Herved opstår der et for lavt stofskifte resulterende i nedsat varmeproduktion, øget følsomhed over for kulde, bleg, tør, skællende og fortykket hud, grove ansigtstræk, dyb eller hæs stemme, håraffald, langsom puls, langsom tankegang, dårlig hukommelse, forstoppelse i tarmsystemet, udsættende menstruationer mm.

Overreagerer mennesket derimod på sine behov og følelser eller involverer sig for meget i alt, kan dette føre til en overproduktion af skjoldbruskkirtelhormoner. For højt stofskifte vil resultere i f.eks. øget varmedannelse, fugtig hud, hurtig puls, uregelmæssige hjerteslag, ængstelse, nærtagenhed, motorisk uro, øget appetit, vægttab, og diarré.

Typisk vil mennesker med ubalance i skjoldbruskkirtlen være mennesker, som aldrig får taget sig sammen. De ved, hvordan alting skal gøres, men de gør det bare ikke selv. De beslutter og beslutter, men får intet udført. Alting udsættes til i morgen, næste uge, næste måned eller år. Der kommer altid noget i vejen, noget de hellere vil eller også en dårlig undskyldning. Jo længere tid der går, jo værre bliver det hele, og til sidst kan det ikke betale sig.

Ikke engang deres lyst følger de. - De får ikke mad, når de er sultne. De får ikke søvn, når de er trætte, for de gider ikke gå i seng. De får ikke frisk luft, når sjælen skriger "gå nu den tur", men bliver siddende foran fjernsynet. De får ikke sagt deres mening. De får ikke betalt deres regninger. De kommer ikke op om morgen. De for ikke vist deres følelser. De kommer ikke af med deres vrede. - De springer hele tiden over, hvor gærdet er lavest.

Ja, man kunne blive ved, men vi kender jo alle melodien - den som så mange mennesker hader at høre. Dette lavenergimenneske er i sandheden et menneske, som egentlig ikke fejler noget, hvis bare... det VILLE gøre noget. Ofte ender det med en stædighed mod omgivelserne og alle de sandheder, som hele tiden svirrer i luften omkring mennesket. En stædighed, som er for dum - så dum, at lavenergimennesket aldrig kommer en tomme videre. Dybest set vil de gerne - tro dem! Men de er havnet i en ond cirkel - en cirkel, som bliver deres skæbne.

Alle mennesker, som lever sammen med eller tæt op af et menneske med ubalance i skjoldbruskkirtlen, prøver hele tiden at motivere - "Kom nu. Kom nu!"- men dette gør kun ondt værre.

Viljen, impulsen og kraften skal komme inde fra mennesket selv, og dette lader sig kun gøre ved at vente til det hele braser sammen omkring ørene på dem, så situationen næsten bliver livstruende. Først her lærer de at tage ansvaret for sit eget liv. Et undertrykt liv vil betyde en ophobning af energi og følelser. Dette giver en fastlåsning på alle planer i mennesket.

Nogle individer vil ved ubalance i stofskiftet reagere anderledes. I stedet for passiviteten og ugideligheden, vil de i flugten fra sine egne følelser og behov involvere sig i alt og ingenting. På denne måde lever de et liv i højt gear, men når alligevel ikke deres egne ting. De magter ikke at få deres egen tilværelse i orden - kun andres! Disse mennesker har aldrig tid det det væsentlige og kvalitative, fordi der lige er noget andet, der skal gøre først. De føler sig presset og overbebyrdet, men magter ikke at ændre forholdene. Ofte vil disse flygtende mennesker være eksplosive i deres temperament, ligesom de reagerer fjendtlig når omverdenen stiller krav.

Typiske stresssygdomme ved ubalance i skjoldbruskkirtlen

Ubalance i stofskiftet kan bl.a. give symptomer som træg fordøjelse, diarré, muskelspændinger, infiltrationer, muskelknuder i livmoderen, fastlåste betændelser, bylder, lymfebetændelser og -hævelser, krampetilstande f.eks. feberkrampe, kolik og effektkrampe, Parkinsons rystesyge, eksemer af psykisk oprindelse, kulde- og varmeforstyrrelser, Reynauds fænomen (hvide fingre), mavesår og solar plexus-smerter, manglende peristaltik i spiserør, nervøs astma, bronkitis, hjerte- og pulsforstyrrelser, spændinger i hals, kvælningsfornemmelser, fedme, afmagring, blodtryksforstyrrelser og andre hjerte-, kar- og cirkulations-forstyrrelser.