Stress i barndommen lægger grunden til allergier senere i livet
Undersøgelsen konkluderede, at arbejdsløshed samt oplevelser som sygdom og død hos pårørende tilsyneladende har mindre betydning for stressreaktionen hos børnene, end f.eks. en separation eller skilsmisse af forældrene.

Af heilpraktiker Arvin Larsen

Stress i barndommen lægger grunden til allergier senere i livet
At flytte eller opleve en skilsmisse som barn kan signifikant øge risikoen for at børn udvikler allergier senere i livet.

Dette er resultatet af et langtidsstudie, som har korrelateret livsstil, immunsystemets udvikling og allergier gennemført af Helmholtz Center for Environmental Research i Leipzig (UFZ), Helmholtz Zentrum Munchen og "Institut für Umweltmedizinische Forschung" (IUF) i Dûsseldorf.
Forskerne eksaminerede blodprøver, som var udtaget fra 234 6-årige børn. Forskerne fandt forhøjede koncentrationer af det stressrelaterede peptid VIP (vasoaktiv intestinal polypeptid) hos de børn, som havde oplevet en flytning eller en skilsmisse.

Vasoaktiv intestinal polypeptid (VIP) er et peptid, som består af 28 aminosyrer. Peptidet produceres mange steder i kroppen herunder tarmen, bugspytkirtlen, hypothalamuskirtlen og hjernen. VIP har betydning for afslapning af den glatte muskulatur i fordøjelseskanalen, hæmmer udskillelsen af mavens saltsyre, stimulerer sekretionen af vand til bugspyttet og galden, samt virker afslappende og udvidende på muskulaturen i de perifere blodkar. I hjernen har VIP betydning for styringen af vores indre biologiske ur, og er dermed involveret i organismens og organernes døgncyklus. Endeligt hjælper VIP med at regulere det mælkestimulerende hormon prolactin.

Forskerne fandt forhøjede koncentrationer af det stressrelaterede peptid VIP (vasoaktiv intestinal polypeptid) hos de børn, som havde oplevet en flytning eller en skilsmisse. Også koncentrationen af andre allergiske markører herunder cytokin IL-4. blev registreret.

I nervesystemet stimulerer VIP bl.a. nervecellesignaler, men nyere forskning har fundet, at VIP også styrer udvandringen af immunsystemets T-celler samt T-cellernes sekretion af signalstoffer, som skal signalere til andre immunceller i kampen mod f.eks. infektioner. På grund af VIP’s virkning på vores T-celler, kan VIP desværre også have indflydelse på, om vores immunsystem vendes mod vores egne celler, hvilket udløser autoimmune sygdomme som f.eks. leddegigt.

De VIP signaler, som modtages af vores T-celler regulerer også balancen mellem to typer T-immunceller, nemlig Th1 og Th2. Th1 er normalt involveret i immunforsvarets beskyttelse mod bakterielle invasioner, men kan ved forhøjede koncentrationer udløse autoimmune reaktioner. Th2 beskytter normalt organismen mod parasitinfektioner og autoimmune forstyrrelser, men kan ved forhøjede værdier udløse allergier. Det er derfor ikke ligegyldigt om psykosociale stresstilstande virker stimulerende på VIP, idet forhøjede VIP værdier, via immunforsvaret, kan forstyrre reguleringen af Th1 og Th2 resulterende i allergier og autoimmune sygdomme. Hvis man samtidig husker på, at VIP også indgår i styringen af tarm, fordøjelse, kredsløb samt vores biologiske ur, er det ikke svært at forestille sig, at forhøjede VIP-niveauer måske spiller en rolle for mange andre af de velkendte folkesygdomme.

Neuropeptid VIP kan altså antages som værende den faktor, der regulerer hvordan stress-hændelser i livet griber ind i immunforsvarets respons. Det, at stress-hændelser kan have indflydelse på udviklingen af allergier har været kendt et stykke tid. Men selve mekanismen bag er forblevet uopklaret gennem lang tid. I indeværende studie, som netop er blevet publiceret, blev stress-hændelser i den tidlige barndom for første gang undersøgt i et stort epidemiologisk studie, hvor man betjente sig af immun- og stressmarkører.

Undersøgelsen konkluderede, at arbejdsløshed samt oplevelser som sygdom og død hos pårørende tilsyneladende har mindre betydning for stressreaktionen hos børnene, end f.eks. en separation eller skilsmisse af forældrene.

Stress-hændelser gennem barndommen er i stigende grad mistænkt for at spille en rolle for en senere udvikling af astma, allergiske hudsygdomme og allergisk overfølsomhed. Det tyder nemlig på, at det er forhold i immunforsvaret, der spiller en afgørende rolle i sammenhængen mellem stress på den ene side, og allergi på den anden side. Netop derfor undersøgte forskerne, udover blodprøverne, også de mest udtalte sociale faktorer i børnenes miljø, for at finde ud af hvilke faktorer, som var årsag til de stressbetingede svagheder i immunforsvaret.

Hos børn, hvis forældre var blevet separeret inden for det sidste år, fandt forskerne forhøjede koncentrationer af neuropeptid VIP ligesom de fandt en øget koncentration af andre allergiske markører herunder cytokin IL-4.

Til sammenligning fandt forskerne ikke nogen forhøjede værdier hos børn, som havde oplevet alvorlige sygdomme eller død blandt deres pårørende. På samme måde havde det ingen betydning, hvis forældrene var arbejdsløse. Forskerne konkluderede, at selv om ovenstående oplevelser hører til blandt de mere alvorlige, har de tilsyneladende mindre betydning for stressreaktionen hos børnene, end f.eks. en separation eller skilsmisse af forældrene.

Kilde/referencer:
http://www.medicalnewstoday.com/articles/111916.php
http://www.universityofcalifornia.edu/news/article/3733